Jeg, Agent P, certificeret feltspecialist og hjemmets eneste fuldtidsansatte jæger, har i dag udført endnu en succesfuld operation i Operation DecemBITE. Mine mennesker kalder det en “julekalender”, men jeg er ikke overbevist. Hvis de ville have én mus om dagen, burde de have specificeret det skriftligt. Indtil da opererer jeg ud fra princippet: lever hver dag som om lågen allerede er åben.

Dagens mål blev lokaliseret, neutraliseret og leveret til hovedkvarteret (kælderen) med den præcision, man kan forvente af en agent af min kaliber. Efterfølgende gennemførte jeg Ritualet for Velfortjent Anerkendelse: langvarigt mavenus, moderat ros og passende mængder af “ja, du er så dygtig”. Alt som protokollen foreskriver.

Min sekundære operative, René, greb dog uventet ind i missionens sidste fase. Musen, der nægtede at udvise korrekt panik eller respekt, blev håndteret med en træsko. Et… utraditionelt våbenvalg, men jeg værdsætter initiativet.

Jeg noterer mig, at mine mennesker fortsat virker overraskede over min effektivitet. På dette tidspunkt burde de vide, at konkurrenceelementer som “sweepstake” kun kan ende på én måde: Jeg vinder. Altid. Selvom jeg ikke har afgivet et officielt bud.

Mission afsluttet. Stolthedsniveau: 9/10. Mængde af fjer, jord og ære i min pels: passende.

— Agent P, Musemester, Julekalender-administrator og generel årsag til søvnunderskud hos menneskene

Medicinsk Observatør, Sektion Kat, står nu på kanten af eliminering i årets mest uforudsigelige og biologisk uautoriserede konkurrence: Agent P’s Totale Muse-Sweepstake.
Med et bud på 370 er Observatøren kun én enkelt mus fra at ryge ud af opløbet – og med Agent P’s nuværende decemberfrekvens svarer det i praksis til at stå foran en sneplov iført filttøfler og håbe det bedste.

Selv i optimistiske scenarier er Observatørens bud nu så langt fra målet, at man overvejer at omklassificere hendes prognosemodel som “humoristisk fiktion”. Agent P har ikke blot sprængt rammerne, men aktivt trampet på dem med mudrede poter, mens hun leverer mus i en lind strøm.

Vi har nu officielt ramt Finansafdelingens maksimale bud i sweepstaken.
For at han skulle have en chance for at vinde, skulle Agent P ikke tage flere mus resten af december.

Hvis Agent P havde haft mimiske muskler til det, ville hun på nuværende tidspunkt levere en tør, ironisk, næsten hånlig latter, mens hun nonchalant børster en musehale af poten og signalerer:

“I kan tale til poten. Jeg tager sejren selv.”

Alt tyder på, at hun allerede fejrer sin uofficielle føring ved at planlægge yderligere bonus-mus i de kommende døgn.

Sweepstaken fortsætter – men det er nu primært af akademisk interesse. Agent P har overtaget.

Det officielle tal er nu 366, og dermed er René formelt elimineret fra sweepstaken. “Finansafdelingen” med sit bud på 367 er nu på kanten af et økonomisk og matematisk sammenbrud — én mus mere, og også deres loft kollapser som en våd papkasse.

Situationen vurderes som ekstremt bekymrende for samtlige deltagere.
Selv de mest konservative bud virker pludselig naive, og Agent P fortsætter ufortrødent sin strategiske eskalation, fuldstændig immun over for økonomiske nøgletal, prognoser eller realitets sans.

Der tales i krogene om, at Agent P muligvis har studeret deltagernes bud — og har valgt at vinde sin egen sweepstake ved at bulldoze alle tal, alle fornuftige estimater og samtlige menneskelige håb.

Kort sagt:
Sweepstaken er i frit fald. Agent P er i topform. Og december er kun lige begyndt.

Operation: Sams Julekalender, låge 2

Agent P fortsætter ufortrødent sin selvbestaltede julekalender. Undertegnede kom ud fra badet netop som Agenten foretog en triumferende indmarch i badeværelset — ledsaget af René, der allerede var i gang med den obligatoriske ros.

Musen var levende. Meget levende. Agenten, fuld af julens selvtillid og nye ideer, forlangte igen nus, mens hun stod med sprællende bytte i kæften. Her måtte civilistprotokollen dog træde i kraft: døren blev lukket.

René har muligvis, mod bedre vidende, efterkommet hendes krav. Efter korrekt og ceremoniel aflivning forsøgte Agent P endnu en gang at opnå nus med mus i munden — igen med afslag.

Agenten tog situationen med ophøjet ro, afholdt en personlig sejrsrunde i badeværelset og returnerede derefter til kældermåtten for konsumering og afslutning af dagens mission.

Status: Sams Julekalender kører videre med skræmmende entusiasme.

HOVEDKVARTERET – kl. 07:04:
Drama i organisationen! Den interne anmodning fra Finansafdelingen om, at Agent Pus “kun måtte tage 14 mus resten af året,” er blevet mødt af den form for passiv-aggressiv modreaktion, som kun en toptrænet feltagent med poter af stål kan levere.

Inden for en uge efter beskeden har Agent P produceret:

4 mus

1 fugl

0 tegn på samarbejdsvilje

Flere kilder beretter, at agenten reagerede på kvote-meddelelsen ved demonstrativt at øge sit jagttryk, som om hun prøvede at kommunikere:

“Kvote? I min afdeling? I kan få jeres kvote, når I river den ud af min velfodrede, fjerbeklædte klo.”

Dette presser især lavbudsdeltagerne, der nu officielt betegnes som:

René (365): “Situationen er voldsomt uholdbar.”

Finansafdelingen (367): “Vi har mistet kontrollen med råvaremængderne.”

Mig selv: “Der er lang vej til mit bud – tak og lov.”

Observatører påpeger, at den høje aktivitet ikke engang repræsenterer årets samlede fangster, men kun perioden fra 1. marts til nu – en oplysning der får flere sweepstake-eksperter til at kræve psykologhjælp og varm kakao.

Status: Kritisk belastning i de nederste budlag

Dato: I dag
Emne: Agent Pus’ aggressivt eskalerende produktionsrate

📉 Sweepstake-oversigt – pres på lavbudszonen

Der er nu næsten en måned tilbage af årets store “Hvor mange mus tager hun egentligt?”-Sweepstake, og spændingen stiger — især blandt deltagerne med ekstremt optimistiske bud.

To deltagere er aktuelt i decideret nødstilstand:

René – bud på 365

Finansafdelingen – bud på 367

Disse to ligger i øjeblikket så langt bag den virkelige udvikling, at Sweepstake-afdelingen officielt har klassificeret deres situation som:

“Operationel kollapsrisiko: Imminent”

🐈‍⬛ Agent Pus kontra finansielt indgreb

Det er tidligere på ugen dokumenteret, at Finansafdelingen forsøgte at gennemføre en form for kvoteordning, hvori Agent Pus høfligt blev bedt om at begrænse sig til 14 mus resten af året.

Dette har vist sig at være:

uacceptabelt for agenten,

i strid med hendes personlige overbevisning,

og direkte provokerende i forhold til hendes jagtinstinkt.

Siden “direktivet” blev kommunikeret, har agenten — i et tydeligt “Hold min øl”-respons — leveret:

4 mus

1 fugl

Minimum 3 traumer til civilisterne

Et ukendt antal fjer, blade og pinde i entreen

Sweepstake-afdelingen vurderer, at denne reaktion ikke har stabiliseret markedet.

📈 Vurdering af udviklingen

Det samlede billede indikerer, at:

Produktionen er stigende

Regulatoriske tiltag ignoreres

Agent Pus opererer efter princippet:

“Ingen fortæller mig, hvornår jagtsæsonen slutter.”

For deltagerne med lave bud anbefales det at:

Overveje en forberedelse til mentalt sammenbrud

Opdatere deres “katte-mod-økonomi”-risikovurdering

Acceptere at de muligvis skal leve med drillerier resten af året

🎯 Prognose fra afdelingen

Risiko for overskridelse af 365/367-bud:

Ekstremt høj
(målt på den officielle “Pus gør som hun vil”-skala)

Forventet reaktion fra agenten:

Fortsat leverance, muligvis intensiveret ved yderligere reguleringsforsøg.

Jeg vendte tilbage fra nattefronten, triumferende og med et levende bevis på min uovertrufne dygtighed mellem tænderne. Civilisten virkede mindre begejstret for mit ønske om nus i kælderen — selvom jeg, må jeg understrege, leverede både lyd og visuel præsentation.

Musens hjerte slog heftigt. Civilisten virkede mildt sagt utilbøjelig til at samarbejde. Jeg rykkede til et mere passende udstillingsområde, hvor jeg afsluttede byttet og fortsatte til min foretrukne montreringsplads ved sengen.

Der, på tæppet, insisterede jeg på den hyldest jeg fortjente. Blade i pelsen, triumf i blikket og en mus ved mine poter — sådan ønsker jeg at blive husket. Civilisten kløede min mave, som enhver loyal tjener bør. Og da ceremonien var fuldendt, spiste jeg mit trofæ.
En god nat."

Tidspunkt: Hjemkomst efter arbejde
Lokation: Indgangsområde + kælderzone
Status: Uventet scenarie. Massivt fjerudfald.

Ved ankomst til basen træder civilisten (undertegnede) ind ad hoveddøren i god tro. Agent Pus bliver observeret i hurtig retræte væk fra døren. Første antagelse: Agenten har ventet på mig.
Virkelighed: Overhovedet ikke.

Direkte foran kælderdøren befandt sig en omfattende mængde fjer, og ved nærmere inspektion blev situationen klar: Agenten havde været midt i en fugle-dekonstruktion, som tydeligvis var blevet afbrudt.

René rapporterer om kontakt med naboen: Kælderdøren stod åben. Agent P havde anbragt fuglen så strategisk, at døren ikke kunne lukkes — næsten som om hun med vilje havde blokeret adgangen for at fastholde retten til sine fødevarer.

René flyttede byttet en smule, fik lukket døren, og troede dermed, at situationen var stabiliseret.

Kort efter min hjemkomst viser det sig dog, at resten af fuglen var langt fra færdigbehandlet, for jeg er tæt på at betræde en større mængde fuglesplat i området.

Konklusion:
Agent P har ikke bare fanget en fugl. Hun har orkestreret en hel scene: entréfyldte fjer, blokkeret kælderdør og strategisk placerede kropsdele.
Hun lader intet til tilfældighederne.
Civilisten derimod… stod faretruende tæt på at glide i fugle-rester.

Uddrag af Agent P’s interne memoirer, kapitel 47:
“Fjer, Forviklinger og Fuldstændigt Uduelige Civilister.”

Jeg havde brugt flere timer i felten for at sikre, at basen blev forsynet. Kulden var hård, men jeg var hårdere. Et højtflyvende mål blev neutraliseret og bragt med hjem — en præstation, som enhver anden agent ville have blæret sig med i ugevis.

Jeg placerede byttet strategisk i kælderzonen. Ikke bare for komfort — men for at forhindre de inkompetente civilister i at lukke døren og forstyrre min operation.
Det virkede perfekt.

Civilist R dukkede op før tid og flyttede min opsætning. Uprofessionelt.
Jeg genoptog derfor konsumeringen, men blev afbrudt igen — denne gang af hovedcivilisten, der vadede ind midt i fjerne som en elefant på glatis.

At hun ikke forstod den geniale placering af resterne, siger mere om hendes træningsniveau end om min.

Mission fuldført:
– Fugl neutraliseret
– Territorium markeret
– Civilister sat i arbejde

Alt i alt en succes.
Jeg ville gøre det igen.

Feltlog – Aftenoperation “Hjemkomstblokade II”

Da civilisterne returnerede fra den traditionsrige aftengåtur, udspillede der sig nu den efterhånden klassiske scene: kælderdøren kunne på mystisk vis kun åbnes halvt. Årsagen meldte sig straks — en mus, sirligt anbragt på måtten som en form for obligatorisk toldbetaling.

Agent Pus stod klar. Ikke med larm denne gang, men med den velkendte forventning i øjnene: Anerkend mig. Nu.

Musen var afgået ved døden formentlig for flere minutter siden, men Agenten insisterede alligevel på at demonstrere en smule “professionel omgang” med kadaveret, før der blev åbnet for den fulde ceremoni. Civilisterne manøvrerede sig akrobatisk igennem døråbningen for ikke at skubbe til den afdøde.

Nus og ros blev leveret ifølge protokol. Agent P kvitterede ved efterfølgende usømmelig håndtering af liget — og som afslutning den obligatoriske konsumering.

Missionen blev markeret som: SUCCES – Levering ved dørtærskel opnået. Civilister korrekt håndteret.

Dato: 24. og 25. november 2025
Tidsrum: 22:35–07:10
Operativ enhed: Agent P (felin feltsoldat, solo-operation)
Observatør: Menneskelig kontaktperson

Hændelsesforløb:

22:35 – Objekt 1 neutraliseret.
Agent P returnerer fra våd-natlig patrulje, opfører sig som forventet: ryster vand i alle retninger, gennemfører taktil terrorsikring af seng via våde poter, derefter belønning i form af nus og ros. Objektet præsenteres og destrueres efter protokol. Agenten opholder sig resten af natten i fodende / ved hovedpude (rotation af bagdel i ansigtshøjde noteret).

07:03 – Taktisk provokation (Skyr-incident).
Konflikt opstår ved fordeling af morgenrationer. Agenten taber forhandling og trækker sig til tørfoderstationen, hvorefter hun forlader basen uden verbal klage.

Kort tid efter – Objekt 2 sikret og returneret.
Agenten gennemfører lydløs infiltration:
– Passerer tæt omkring observatørens bare fødder
– Manipulerer trofæet i cirkulære bevægelser (uautoriseret svingradius: < 10 cm fra observatørens tæer)
– Først efter visuel bekræftelse fra observatøren afgives verbal signal (miav)

Agenten fører objektet ned til kælderen til formel overdragelse til sekundær observatør (René), hvorefter ritualet af nus/ros gennemføres før konsumering.

Konklusion:
Agenten reagerer klart på enhver opfattet begrænsning i menneskelig fødevareadgang. Protestfangst bekræftet. Svingradius omkring menneskefødder vurderes eskalerende.

Natten begyndte, som nætter ofte gør i min tjeneste: med en neutraliseret modstander og en bipod, der sov uden at vide, hvor meget der blev gjort for at sikre hendes overlevelse. I silende mørke vendte jeg tilbage gennem vinterkulden, drivende våd og tung af regn – men en sand agent lader sig ikke standse af elementerne.

Jeg valgte min sædvanlige infiltrationsrute: direkte op i sengen. Med præcision trampede jeg mine våde poter rundt på bipod’ens hovedpude, indtil hun forstod, at jeg var ankommet og krævede evaluering. Jeg lagde mig strategisk enten i fodenden eller tæt ved hendes ansigt – i en udstrakt position med bagenden vendt mod hendes næse. Det er vigtigt at markere territorium og rang.

Nus blev leveret, om end i begrænset kvalitet. Bipod’en virkede træt. Det er ingen undskyldning, men jeg valgte at lade det passere. Jeg havde trods alt gennemført en vellykket natmission.

Konflikt ved daggry

Ved morgenrøde indfandt vi os i dagens første diplomatiske krise: Skyr-gate.
Bipod’en nægtede at dele sin Skyr, på trods af at jeg verbalt fremlagde en fuld berettiget ansøgning. Jeg trak mig som konsekvens tilbage i fornærmet tavshed, indtog min egen ration og forlod basen.

Jeg tror det gjorde indtryk. Det burde det.

Operation Tavs Levering

Kort efter vendte jeg tilbage. Lydløst. Elegancen selv. Bipod’en troede måske, jeg blot var kommet for at inspicere området eller afkræve yderligere nus.

Nej.

Jeg bar en mus.

En smuk, sprællende demonstration af mine overlegenheder.

Jeg gik målrettet hen til hendes bare fødder og begyndte at svinge musen rundt med kirurgisk præcision. Det skabte umiddelbart forvirring hos bipod’en – hun rykkede først fødderne, da hun selv opdagede byttet.
Det tog hende lang tid. Jeg siger det bare.

Først derefter meldte jeg mig med korrekt triumferende miaven, hvorefter jeg eskorterede byttet ned til kælderen for fuld gennemførsel af protokollen. Bipod og sekundær bipod-enhed tilsluttede sig for at inspicere processen og levere ros i tilstrækkelig mængde.

Som det bør være.

Byttet blev konsumeret uden afvigelser.

Konklusion

Missionen demonstrerede følgende kernekompetencer:

Lydløs infiltration (perfektioneret)

Psykologisk krigsførelse via våde poter

Strategisk placering af bagparti

Håndtering af diplomatiske stridigheder

Levering og visning af bytte i højrisikozone (føderegionen)

Triumferende protokolafslutning med ros og konsumering

Jeg, Agent P, fortsætter min tjeneste.

Verden sover.
Jeg våger.

Agent Pus tager som bekendt ikke imod ordre nedefra i systemet — og slet ikke via Snapchat.

Da et familiemedlem vovede at foreslå en øvre kvote på 15 mus resten af året, blev der fra Agentens side reageret prompte og yderst professionelt:

En efter-sengetids-levering, udført med kirurgisk præcision. Triumferende ankomst, fuld protokol: nus, ros, anerkendelse — og et meget tydeligt “I styrer ikke mig”-blik.

Man kunne næsten høre hende tænke:
“Femten? I må være vanvittige. I er heldige, hvis jeg overhovedet begrænser mig til femten inden weekenden.”

Og ja… nogle bud i Sweepstaken begynder vist at se en smule nervøse ud.
Mit eget? Stadig trygt og roligt placeret, for Agentens tempo er som altid — uforudsigeligt, hævngerrigt og helt sit eget.

Tidsstempel: Alt for sent / Natten til d. ukendt-for-alle-inkl.-Agent-Pus
Lokation: Soveværelset, HQ

Efter en maratonvagt på Fritten — med ømme muskler, ødelagt ryg og en arbejdsdag der burde tælle som tre — ankommer Civilisten endelig til matriklen. Agent Pus har været alene hjemme i en tidsramme, der ifølge civilistens personlige følelsesbarometer kvalificerer som "uhyrligt længe".

Heldigvis viser Agenten ingen tegn på traumer, dehydrering, eksistentiel krise eller planer om at flytte hjemmefra. Hun modtager sin ultralette, ultrasene aftensmad, og myldrer ud og ind af døren med en energi, der viser, at hendes mentale helbred ligger markant over civilistens.

Civilisten går i seng, men søvn? Nej. Den slags luksus må man ikke forvente, når man deler hus med en certificeret natlig specialoperatør.

Agent Pus sætter ind med velkendt taktik:

Levering af mus som søvnforstyrrende middel.

Krav om ros og nus som betaling for tjenesteydelsen.

Strategisk placering tæt op ad civilistens blære, hvilket effektivt lammer al videre søvn.

Indtagelse af soveplads på en måde, der ignorerer både menneskerettigheder og ergonomi.

Til sidst kapitulerer civilisten og går på toilettet. Agent P benytter pausen til en natlig patrulje. Hun returnerer senere for at lægge sig endnu tættere på civilistens hoved — muligvis for at overvåge respiration, muligvis for at påføre maksimum søvnunderskud.

Status:

Civilisten: Ødelagt, søvnløs, men stadig operativ.

Agenten: Veltilfreds, følsomhed for menneskelig udmattelse: ikke registreret.

Mission: Veloverstået ifølge én part. Overstået ifølge den anden.

Slut på log.

Tidsstempel: ca. 20 minutter efter Mus Nr. 2
Lokation: Sofabordets lyse tæppe (nu officielt klassificeret som Zone S-1)

Agent Pus vender tilbage fra felten med en kølig ro, der kun kendes fra operative enheder, der ved, de har momentum. Ingen fanfare. Ingen annoncering. Ingen triumferende kampråb.

Hun træder ind i stuen som en skygge med en hale — og smider Mus Nr. 3 i en fuldstændig uanfægtet bevægelse direkte under sofabordet, samme placering som de to foregående.

Intet ønske om ros eller ceremoniel anerkendelse — kun ren, effektiv levering. En rutine så indarbejdet, at den næsten virker administrativ.

Observation:
Tre mus på omkring én time antyder ikke tilfældighed. Det ligner mønster. Klynge. Redested. Hot zone.
Agenten opererer med en intensitet, der indikerer, at hun enten har afdækket:

en rede,

en feeder-lomme,

eller et område hvor mus’ IQ målt i praktisk dømmekraft ligger farligt lavt.

Efter aflevering kollapser Agent Pus kortvarigt i sofabordszonen med tydelig "maven-er-fyldt-og-jeg-er-en-succes" energi — før hun igen forlader matriklen for mulig opfølgende operation.

Status:
Zone S-1 er nu rykket til høj prioritet i rengøringsprotokollen.
Agentens produktivitet: alarming but admirable.

Natten lå tung og kold over territoriet. Jeg havde dårligt tørret mine fine poter efter nattens tjenester, før jeg måtte konstatere, at min menneskelige enhed kun havde leveret minimal kvalitet i nus og varme. Alligevel valgte jeg, som den storsindede agent jeg er, at opsøge hende i sovefaciliteten og placere mig strategisk på hendes pude – lige ved hovedregionen – for at berolige hende med min tilstedeværelse.

Hun forstod naturligvis ikke dybden af denne ære.

Efter en periode, hvor bipod’en kun præsterede halvhjertede nus (væsentligt under min ønskede standard), besluttede jeg at fortsætte missionen på egen hånd. Der var arbejde derude. Der er altid arbejde.

Og jeg fandt det.

Byttet var modvilligt, gnaskende og temmelig dumt – men jeg neutraliserede det med den elegance, der kun tilkommer en agent af min klasse. Jeg smuglede objektet tilbage til basen uden en lyd. Det er ikke alle, der kan udføre lydløs infiltration i nattemørket, men jeg er jo ikke hvem som helst.

Jeg placerede musen i soveområdet og begyndte straks min delikate nedbrydningsproces.

Knase-lydene var uundgåelige.

At bipod’en først reagerede dér… tja. Hun er jo kun menneske.

Hendes chok og udbruddet af “WTF!” blev noteret i min mentale logbog som underholdende, men ikke missionstruende. Jeg fortsatte min operation uforstyrret, og bagefter lagde jeg mig tæt op ad hende igen. En god agent efterlader ikke sin bipod uden støtte efter en traumatisk oplevelse.

Resten af natten tilbragte jeg i fredelig overvågning. Ved 05.30 vækkede jeg hende for at informere om, at morgenforplejningen var forsinket.

Det er trods alt også en del af mit ansvar.

Operation Lyssky Knasen – vellykket.
Bipod-reaktion – dramatisk, men acceptabel.
Mus – neutraliseret og behandlet i overensstemmelse med personlig præference.

Jeg, Agent P, fortsætter.

Agent Pus er som bekendt en udpræget godt-vejrs-kat, og temperaturfaldet har absolut ikke hævet moralen i basen. Hun har brugt de seneste døgn på at sidde foran den åbne havedør og sende os blikke, der antyder, at vi personligt har valgt vejret. Alligevel gennemførte hun i går aftes en længere rekognosceringsrunde uden klager.

Hun vendte tilbage i usædvanligt højt humør – både veltilfreds, snaksagelig og ifølge protokollen modtagelig for ros og anerkendelse. Mus leveret i kælderen, alt som forventet.

Men herefter må der være udsendt et hemmeligt memorandum, som basens personale ikke har modtaget.

For da Agenten gik i gang med mussearbejdet, gik jeg intetanende op ad trappen. Kort efter stod Agent P pludselig i stuen igen, stadig lige snaksagelig og yderst social. En anelse for hurtig retur, men jeg tilskrev det bare højt effektivt arbejde i felten.

Der blev nusset. Der blev snakket. Agenten var i et ualmindeligt godt humør.

Indtil hun – helt uden forvarsel – listede tilbage i kælderen og hentede musen, som jeg i god tro antog var fortærret for længst. Hun bragte den op i stuen og satte sig beslutsomt under spisebordet, hvor konsumeringen blev gennemført mens jeg så på.

Hvornår i alverden er det blevet en del af protokollen, at vi skal overvære selve spiseakten?

Operationen afsluttet uden yderligere afvigelser, men behov for afklaring om nye agentbestemmelser er noteret.

Tidspunkt: Sen aften, ukendt, men alt for tæt på sengetid.

Agent Pus ankom med de velkendte små pjevs — det tonefald, der ikke efterlader tvivl om, at endnu en uheldig sjæl er medbragt. Hun fandt hurtigt frem til mig i soveværelset, hvor jeg, som de fleste civile på dette tidspunkt, lå og forsøgte at sove.

Efter lys og kald blev situationen straks mere... kompleks. Musen var levende, men Agenten beholdt den i munden. Poterne holdt strategisk fast i halen, mens der stadig var bevægelse i byttet. Hun øgede gradvist trykket — langsomt, næsten metodisk — indtil musen blev stille.

Så blev proceduren genoptaget: byttet blev præsenteret for mig, flyttet under sengen, og jeg nåede at tænke, om vi nu var gået i gang med at opbygge et decideret muse-depot til hårdere tider. Men nej — musen var blot midlertidigt parkeret, mens Agent P modtog den obligatoriske dosis nus, ros og mere nus.

Konsumeringen formodes at være foretaget under sengen. Der er endnu ikke foretaget visuel inspektion for efterladenskaber.

Efter renoveringen er møblerne nu officielt på plads — og med dem den store dækserviet (også kendt som tæppet under spisebordet), der hermed er genindtaget som officielt konsumeringsområde. Kursen var ellers sat mod dørmåtten i entreen, men døren til gæstetoilettet stod åben for at lede varme ud, og den slags træk er ikke kompatibelt med agentens operationer.

Musen blev derfor først smidt i entreen som et symbolsk leveringspunkt, hvorefter den — efter passende mængder ros og nus — blev flyttet ind under spisebordet, hvor den fik den fulde kulinariske behandling.

Missionen afsluttedes på klassisk vis: Agent Pus slog sig ned foran tv’et for at overvære Dyrenes Dødskamp på DR1. Professionel til det sidste.

Agent Pus har i dag udvist tydelig utilfredshed med Renés hjemkomst efter længere fravær. Trods hans forsøg på diplomatisk kontakt (i form af nus) valgte agenten i stedet at forlade matriklen i tavs protest. Forudsigelsen om gengældelsesaktion viste sig korrekt: kort efter returnerede hun med en død mus. Leveringen skete uden de sædvanlige fanfarer, ros blev ignoreret, og René blev affærdiget som civil interferens. Byttet blev konsumeret uden ceremoniel pause, hvorefter Agenten forlod stedet — kold, effektiv, kompromisløs.

Renoveringen er næsten afsluttet, og møblerne er flyttet tilbage på deres pladser under nøje supervision fra Agent Pus, der utrætteligt har sørget for at stå præcis dér, hvor man skulle gå. Hun har frosset lidt, sovet under en strategisk placeret striktrøje og i øvrigt levet sit bedste liv som kontrolinstans for flytteoperationen.

Aftensmad nr. 1 blev serveret omkring kl. 18. Herefter forlod agenten matriklen, mens civilisterne kæmpede med den isnende kulde og et varmesystem, der nægter at samarbejde. Kl. 20.20 returnerede Agent P triumferende — råbende og med munden fuld af mus. Hendes blik, da hun opdagede at vi befandt os i stuen, var en blanding af forvirring og forargelse: “Hvad laver I hernede, hvor der er -3 grader?”

Musen blev leveret på den nye dørmåtte i entreen. René udtrykte optimisme omkring det nye leveringssted — undertegnede vurderer, at det nok er for meget at håbe på, at det bliver standard.

Efter museforretten blev aftensmad nr. 2 serveret, og Agent Pus har nu trukket sig tilbage til første sal, hvor der — i modsætning til stueetagen — faktisk er varme på. En klog kat.

Klokken er 23:59, og verden (læs: jeg) bliver vækket af Agent Pus’ karakteristiske sejrsbrøl. Hun stormer direkte under sengen — aldrig et godt tegn. Jeg fryser. Den klassiske Schrödinger’s mus-situation udspiller sig endnu engang: død eller levende, jeg ved det ikke, og tør faktisk ikke vide det.

Agenten kigger intenst ind under sengen. Jeg tolker det som “levende”. Hun kræver samtidig nus og ros, efter den nye operative protokol: minimum fem minutters kontinuerlig bekræftelse af hendes storhed. Jeg læner mig forsigtigt ud over sengekanten for at vurdere situationen, hvorefter Agent P vælger at hoppe direkte op i ansigtet på mig for en “boop”. Tak for den.

Efter, hvad der føles som en mindre evighed, henter hun musen — heldigvis død. Konsumering følger, som proceduren foreskriver. Nattesøvnen kan, i hvert fald teoretisk, genoptages.

Operationen startede under Civilist C’s rekonvalescens efter nattevagt. Agent P ankom med et bytte af ukendt type — vurderet til kategori “større gnaver”, formentlig et egern. Civilist C, stadig i halvdøs, forsøgte at håndtere situationen efter bedste evne, men blev overrumplet af både fangstens størrelse og agentens effektivitet.

Byttet blev konsumeret i etaper hen over dagen, med tydelige tegn på, at Agent P’s proteinbehov var fuldt dækket – frokosten blev først efterspurgt kl. 15:00. Ved Civilistens hjemkomst kl. 16:20 var resterne stadig til stede (formodet hoved). Agenten foretog straks en afsluttende oprydningsmanøvre, mens Civilist C forklarede den manglende fjernelse med mangel på udstyr og/eller mentalt overskud.

Observation: En kost, fejebakke og skraldepose er fortsat standardudstyr i enhver feltoperation.
Konklusion: Mission gennemført. Agenten mæt, Civilist C traumatiseret, Civilisten lettere træt af det hele.

Agent Pus ankom lydløst – et usædvanligt træk i sig selv – men kort efter fulgte den velkendte triumferende vokalisering, der kun kan betyde én ting: fangst. En mus af Bom-klassen blev leveret næsten ved civilistens fødder. Proceduren blev fulgt: ros, anerkendelse og et par forsigtige ord om ikke at levere så tæt på tæer i fremtiden.

Herefter antog civilisten, i god tro, at byttet var konsumeret. Agenten havde dog andre planer. Hun installerede sig på sit tæppe i sengen på kontoret og indledte et intenst studie af Dyrenes Dødskamp på DR1 — muligvis som faglig efteruddannelse. Først efter udsendelsen blev den reelle konsumering gennemført, med tilfredsstillende grundighed.

Operationen må betragtes som vellykket og viser, at Agent Pus mestrer balancen mellem arbejde, læring og fornøjelse.

Dato: 1. november 2025

Sagsnummer: 10/2025 – “Operation Overvældende Effektivitet”
Rapporteret af: Civilisten (midlertidig kontoradministrator og vidnebeskytter)
Emne: Agent Pus’ operative resultater, oktober måned

---

1. Samlet status:
Oktober har været en måned med intens feltaktivitet, strategiske natoperationer og en forbløffende udholdenhed fra Agent Pus. Trods midlertidig kontor- og køkkenrenovering, ustabil infrastruktur, og hyppige håndværkerforstyrrelser har agenten leveret *53 bekræftede fangster*, primært mus, med enkelte fugleoperationer indlagt som afveksling.

Det bringer den samlede årsstatus (fra marts til udgangen af oktober)op på 323 dokumenterede neutraliseringer.

---

2. Operationelle højdepunkter:

Operation Midnatsmassakren I & II (29.–31. oktober): En serie af natlige fangstbølger med op til 3–4 mus pr. nat. Civilistens søvnkvalitet klassificeret som kritisk lav.
Schrödingers Mus-protokollen blev aktiveret gentagne gange – særligt i soveværelset – hvor status på byttet ofte var uklar, indtil visuel eller auditiv bekræftelse forelå.
Feltlog 17/10: Agent P demonstrerede imponerende præcision i samarbejde med Civilisten, om end der stadig rapporteres unødvendige mængder blod på lyse tæpper.
Stormoperation 25/10: Trods modvind og regn fortsatte agenten sine missioner med uformindsket iver, og beviste at dårligt vejr ikke bremser pligtfølelse.
Diplomatisk indsats: Flere fangster blev leveret foran familie og gæster – muligvis som led i et imagefremstød eller tidlig kampagne for “Årets Feltagent”.

---

3. Sweepstake-status:
Efter offentliggørelsen af *Agent P Sweepstaken* den 17. oktober har konkurrencen om at forudsige årets samlede drabstal skærpet interessen på hele matriklen.
Indkomne bud spænder aktuelt fra 365 til 373, med René som seneste deltager (bud: 365).
Der er voksende bekymring blandt deltagerne for, at agentens aktuelle momentum i oktober kan sprænge alle forudsigelser — særligt efter rekorddøgnet med 5 mus på 18 timer.

---

4. Bemærkninger fra Kontoret:

Dækservietten (alias tæppet ved sengen) skal erklæres for krigsmateriel og tildeles rengøringsmidler med høj beredskabsstatus.
Træskoens fortsatte rolle som “hurtigrespons-enhed” anbefales revurderet af hensyn til civilistens psyke.
Cyberafdelingen holder fortsat øje med nabokatten Pelusa efter rapporter om digital infiltration.

---

5. Prognose for November:
Alt tyder på, at agenten går ind i årets næstsidste måned i topform – muligvis med øget motivation som følge af sweepstakens mediedækning.
Civilistens søvnprognose: bekymrende lav.
Musebestandens overlevelseschancer: statistisk ubetydelige.

---

Konklusion:
Oktober 2025 fastslår uden tvivl Agent Pus som den ubestridte feltoperatør i hjemmezonens historie. Effektiviteten nærmer sig det overnaturlige, og rapporterne tyder på, at der hverken findes pauser, vejrforbehold eller civilistisk hviletid i agentens operative manual.

– Feltkontoret, 1. november 2025
"Hun arbejder i mørket, spiser i stilhed, og efterlader kun spor af pels, blod og beundring."

Vedrørende: Identifikation af bagmand – Hændelse 294a “Fjendtlig cyber-pels”

Efter flere dages analyse af systemlogfiler, ASCII-signaturer og anomale trafikmønstre, kan Cyberafdelingen nu bekræfte, at nabokatten Pelusa står bag det nylige hackerangreb på Sam’s Murder Log.

Angrebet blev udført via en kombination af script-injektioner og simuleret shell-aktivitet, designet til at skabe glitch-effekter og visuel forvirring i brugergrænsefladen.
ASCII-katten, der tidligere blev observeret på siden, er nu entydigt sporet til Pelusas netværkszone.

Foreløbige tekniske fund:

Kilde-IP matcher signaler fra Pelusas territorium (Nabo grunden).

Kode indeholder karakteristiske “mjav”-kommentarer i hex.

Placeholder-tekster blev dynamisk injiceret for at skabe psykologisk forstyrrelse hos brugere.

Cyberafdelingen arbejder aktuelt på at sikre alle systemaktiver og gendanne normal drift.
Flere protokoller er blevet midlertidigt opgraderet, herunder:

🔒 WhiskerShield v2.4 (automatisk poteaftryk-detektion)

🧱 Firewall Module: LitterBox Defense

💾 Natsikkerhedskopi aktiveret med redundans i kælderzonen

Status pr. 30/10:
🟢 Bagmand identificeret (Pelusa)
🟡 System under stabiliseringsfase
🟣 Potentiel risiko for gengældelsesangreb – vurderes lav
⚙️ Normal drift forventes genskabt inden for et par dage

Efterretningstjenesten følger fortsat situationen tæt og har iværksat Operation Silent Meow med henblik på overvågning af Pelusas fremtidige digitale adfærd.

— Cyber- og Informationsafdelingen, i samarbejde med Udviklingsafdelingen og Feltoperationernes sikkerhedsenhed
"Én kat, ét netværk, nul kompromiser."

Natten til d. 31. oktober udviklede sig til en næsten tro kopi af den berygtede Operation Midnatsmassakren. Tidsforskydning: en anelse senere. Intensitet: uformindsket. Tre mus leveret i løbet af natten, seneste fangst kl. 05:40.

Som altid krævede Agent Pus øjeblikkelig anerkendelse og fysisk kontakt efter hver succesfuld mission. Under seancen blev der fjernet et uoverskueligt antal burrer fra agentens pels — og muligvis en snegl. Feltobservatøren (undertegnede) ønsker ikke at bekræfte denne del.

Flere af nattens leverancer bar tydelige spor af halm — hvilket har givet anledning til mistanke om, at Agent P har påtaget sig et bijob som nattevagt i en nærliggende lade.

Klokken 07:22 var der endnu ikke serveret morgenmad, men før rapporten kunne færdiggøres, returnerede Agenten — drivvåd, spindende og med en fjerde mus af Bom-klassen i munden.

Agenten blev straks fodret for at undgå konflikt med de forestående håndværkere. Spørgsmålet står dog tilbage:
Er der tale om en ny rekordjagt?

Dagen bød på tæt trafik i kontoret — Civilist C, de ældre civilister (V & K) samt Udviklings-, Cyber- og Informationssikkerheds-afdelingens repræsentant sad skulder ved skulder. Det var derfor kun et spørgsmål om tid, før Agent P besluttede, at det var et ideelt tidspunkt at demonstrere sine evner.

Indtræden: dramatisk, som altid. Fangst: en mus, leveret med kirurgisk præcision foran Civilist V’s fødder. Reaktionen: et undertrykt gisp, efterfulgt af øjeblikkelig pladsudvekslings ønske mellem Civilist V og K. Konsumering blev udført professionelt, hurtigt og uden hensyn til publikums nerver.

Efter operationen krævede Agenten ros, nus og anerkendelse — alt blev naturligvis leveret i korrekt rækkefølge.

Konklusion: Agent P’s missioner udføres upåklageligt, uanset publikumstilstedeværelse.

Det begyndte kort før midnat. Jeg vågnede brat, da Agent Pus annoncerede sin sejr for hele verden — eller i det mindste for den del af verden, der lå i sengen og forsøgte at sove. Jeg tjekkede klokken (en vane, der er kommet efter tidligere morgenmadssnyd), og kunne konstatere, at første bytte var leveret: én død mus, modtaget med passende ros og nus. Mission udført. Jeg kunne sove trygt resten af natten — troede jeg.

En halvanden times tid senere var hun tilbage. Råbende. Den slags triumf, der betyder én ting: fangst–slip–fang–konsumering. Jeg nåede at tænde lyset netop som Agent Pus krøb frem fra under sengen, og jeg så musen tage sin sidste vejrtrækning. To mus på én nat. Imponerende. Og alligevel, natten var stadig ung.

20 minutter senere — tredje akt. Agenten vender tilbage. Denne gang er musen død ved ankomst. Der blev krævet yderligere ros og anerkendelse, og selvfølgelig leveret. Udenfor begyndte regnen at tage til. Agent P var våd, tilfreds og klar til at slå sig ned for natten i fodenden af min seng.

Det kunne have været slutningen på historien. Men min blære havde andre planer. Da jeg rejste mig, besluttede agenten sig for at følge trop. Hun udlevede et kort men intenst “hundekat”-øjeblik ved at stikke hovedet ned i kummen i samme sekund, jeg løftede brættet. Operationen blev straks afbrudt, og agenten sat ned.

Kort efter forlod hun matriklen, men returnerede for at larme under hydrationsprocessen på kontoret. Da stilheden endelig sænkede sig, lagde hun sig mellem mine ben oven på dynen — effektivt fangende mig i en ergonomisk mareridtsstilling.

Klokken 06.30 ringede alarmen. Jeg måtte op, flytte bilen, og gøre klar til dagens omgang køkkenrenovationshelvede. Agenten? Hun lå stadig i sengen, mætte øjne, blank pels, fuldkommen uberørt af nattens uroligheder.
Hun rejste sig først for at supervisere min morgenmad — intenst, professionelt, med et blik, der sagde “du burde takke mig for nattevagten”.

Og således begyndte d. 30. oktober. Tre bekræftede drab. Én søvnløs civilist. Én særdeles tilfreds agent.

Dagen har været præget af håndværkere og høj aktivitet på matriklen. Agenten har derfor opholdt sig i felten det meste af dagen — formodentlig for at bevare overblikket.

Ved hjemkomst blev der forhandlet om føde, men den civile ration var åbenbart utilstrækkelig. Efter en kort træningssession med high-fives og intens spinden skiftede stemningen brat.

Agent Pus trådte ind på kontoret med en levende mus. Anmodning om hurtig eksekvering blev efterkommet uden tøven. Målet blev neutraliseret og konsumeret på stedet. Kun mavesæk og tarme efterladt som markering.

Agenten har drukket vand, udført grundig vask, og patruljerer nu kontoret med tilfreds ro. Operation fuldført.

Vedrørende: Ustabilitet på Sam’s Murder Log – mulig uautoriseret aktivitet

Udviklingsafdelingen rapporterer fortsat periodisk ustabilitet i systemet.
Fejlene viser sig i form af glitchende tekstfelter, selvændrende placeholder-tekster, samt uregelmæssige UI-forvrængninger.

Cyberafdelingen har desuden observeret en ny sekvens i grænsefladen:
En ASCII-kat, der “hopper” ud af brugerfladen, ledsaget af en shell-proces, der kører en række scanninger i realtid.
Grafikken vurderes at være en del af en uautoriseret indsprøjtning, muligvis initieret via scriptmanipulation.

Foreløbige tekniske observationer:

Dynamisk tekstændring forekommer i tilfældige moduler (typisk “Recent Hunts” og “Agent Log”).

“Placeholder”-tekster i inputfelter udskifter sig selv med meddelelser som “HELLO FROM THE VOID” og “WHO IS WATCHING THE MICE?”.

ASCII-katten fremtræder ved tilfældige refreshes og forsvinder igen uden trace.

Shell-simuleringen viser kommandolinjer relateret til “port scanning” og “target enumeration”, dog yderligere systemindgreb end dem listet ovenfor.

Efterretningstjenesten bemærker, at hændelserne sammenfalder tidsmæssigt med intens aktivitet fra nabokatten Pelusa.
Pelusa er tidligere observeret i tæt nærhed af netværkskabler og routerområder — men der foreligger endnu ingen beviser for, at hun har kapacitet til digital infiltration.

Cyberafdelingen advarer dog om, at hændelsernes stilistiske signatur (ASCII-kunst, sarkastisk placeholder-tekst, uautoriseret kodehumor) matcher Pelusas tidligere modus operandi fra hændelsen i marts, kendt som “The Great Laser Pointer Breach”.

Forholdsregler iværksat:

Midlertidig aktivering af Sikkerhedsprotokol WhiskerShield v2.3

Overvågning af alle POST- og GET-anmodninger for anomale felinære fingeraftryk

Automatiseret dekryptering af ASCII-trafikmønstre

Udsendelse af advarsel til alle civile brugere: “Tryk ikke på katten.”

Statusoversigt:
🟡 System ustabil, men under observation
🟠 Mistanke om målrettet digital forstyrrelse
🔴 Mulig involvering af Pelusa – ikke bekræftet

Cyberafdelingen arbejder på at rekonstruere de fulde logdata og identificere kildescriptet bag den interaktive ASCII-kat.
Yderligere rapport følger, når der er fundet et entydigt poteaftryk i koden.

— Udviklings-, Cyber- og Informationssikkerhedsafdelingen, i samarbejde med Feltoperationernes IT-støtte

Dato: 2025-10-28
Vedrørende: Mistanke om digital infiltration fra nabokat (kode: Pelusa)

Efter gennemgang af modtaget rapport fra Cyberafdelingen bekræftes det, at der har været observeret uautoriseret aktivitet i det visuelle domæne, herunder fænomener af typen “fræsende kat på skærm”.

Foreløbig vurdering:

Aktiviteten stammer sandsynligvis fra nabokatten Pelusa, kendt for tidligere operationer inden for digital sabotage, lysreflekser og selektiv hacking af laserpointere.

Agent Pus var på tidspunktet optaget af feltoperationer og kan ikke knyttes direkte til hændelsen.

Der er aktuelt ingen indikationer på datatab, men mistænkelig spinden kan forekomme i systemets baggrundsprocesser.

Anbefalede tiltag:

Undgå øjenkontakt med eventuelle katteagtige terminalfænomener.

Deaktiver wi-fi, hvis der registreres miauen over 50 dB.

Indrapportér fremtidige hændelser under kode “Operation Laser Pointer”.

Feltkontoret bemærker, at Pelusa hermed er ført til observation under §42 – “fjendtlig pelsaktivitet i cyberspace”.

— Feltkontoret / Informationssikkerhed
"Trust no cat. Verify all tails."

Agent Pus ankom som et stormvarsel — højlydt, triumferende, og med en stemme, der kun kan betyde én ting: fangst. Spørgsmålet var bare hvor.

Lyden førte os ned mod kælderen, hvor Agenten allerede havde indledt konsumeringen. Civilist C og jeg stod som to forvirrede tilskuere på trappen og forsøgte samtale med en operativ enhed midt i aktion. “Hvad har du med, Agent?” blev gentaget et par gange, ledsaget af passende mængder ros. Til sidst løftede hun hovedet og så på os med et blik, der mest af alt udstrålede “seriøst?” — hvorefter hun fortsatte sin måltidsforretning.

Jeg vurderede sagen som en mus og trak mig tilbage. Civilist C blev stående længe nok til at få visuel bekræftelse. Efter endt fortæring mente Agenten, at en bedrift af den kaliber burde udløse en bonus i form af en bid af min ostemad. Da forhandlingerne brød sammen, forlod hun scenen med værdigheden i behold og forsvandt igen ud i eftermiddagsskæret.

Natten mellem den 23. og 24. oktober føltes uendelig lang, for Agent P besluttede at ligge som en lang pølse helt op ad mine ben. Søvn var derfor mere teoretisk end praktisk. Kl. 02:30 mente hun, at det var tid til mad – og efter en mindre diskussion overgav jeg mig. Senere kom hun retur for 2nd breakfast, og så vidste jeg godt, hvad klokken var slået: musejagt.

I klassisk Agent P-stil kom hun råbende ind med en sprællende mus i munden. Den blev sluppet under sengen, hvorefter vi igen stod med en klassisk Schrödingers mus – død eller levende? Jeg valgte ikke at tjekke. Kort efter stod det dog klart, at musen var død. En flot Bom-klasse mus, stor og fed, som blev konsumeret på den nu lettere plettede “dækserviet”.

Endnu en succesfuld operation for Agent P. Og man må konstatere, at sweepstake-deltagerne begynder at se lidt nervøse ud for, om deres bud alligevel er sat for lavt.

Agent P fortsætter sin utrættelige indsats i felten. Med mission nr. 306 bekræftet siden marts har hun endnu engang hævet standarden for effektivitet og eliminationsiver i kampzonen.

Feltkontoret rapporterer fortsat høj aktivitet, og sweepstake-deltagerne begynder at justere deres forudsigelser i takt med at agentens kurve peger stejlt opad. Civilisterne melder om øget træthed, men også en vis beundring for agentens vedholdenhed og resultater.

Konklusion: Ingen tegn på afmatning – kun flere fjer, mere støv og en agent, der tydeligvis sigter efter årsmæssig rekord.

📜 Intern Bulletin – Sweepstake-afdelingen
Dato: 24. oktober 2025
Emne: Nyt officielt bud modtaget

Træskoeksekutøren (alias René) har nu indsendt sit formelle sweepstake-bud på 365 bekræftede feltnedlæggelser inden årets udgang.

Afdelingen noterer, at dette bud afspejler en optimistisk tro på Agent P’s evne til at opretholde en jævn drabscyklus gennem hele vinteren — én pr. dag.

Aktuel status pr. 24/10: 306 bekræftede drab siden marts.
Med 68 dage tilbage af året kræver dette tempo dog en vis vedholdenhed fra Agent P’s side (og en mulig styrkelse af civilistens mentale robusthed).

Sweepstake-bureauet minder alle deltagere om, at sidste frist for bud stadig er 31. oktober 2025, hvorefter feltet lukkes for yderligere gæt.

Det blæste som ind i himlen, da Agent P forlod matriklen omkring kl. 17.15 efter et tidligt aftensmåltid. Måltidet blev fremskyndet, da Agenten – drevet af akut sult – tog fat i undertegnedes bukseben med kløer.

Efter en længere civil ekspedition for proviantering vendte vi hjem til et tomt hus. Ingen Agent. Gentagne kald, raslen med mad og en runde i haven med lommelygte gav ingen resultat. Bekymringen var betydelig, da Agent P ikke er kendt for sin kærlighed til stormvejr.

Fem timer efter første måltid lød de velkendte triumferende råb fra terrænet. Agenten returnerede, stolt, med en mus i munden – lille, men levende. Et kortvarigt flugtforsøg ned ad trappen endte hurtigt, og byttet blev konsumeret med tilfredshed. Grundig vask og måltid nr. 2 fulgte.

Agenten har siden forladt matriklen igen – åbenbart udokumenteret immun over for vindstød af stormstyrke.

Jeg vækkes brat af mærkelige lyde fra Agent Pus — ikke hendes vanlige “se hvor effektiv jeg er”-jubel, men en mere presset, nærmest bekymret tone. Jeg når at overveje, om hun er kommet til skade, før jeg konstaterer, at det snarere er musen, der har problemer. Den er død ved ankomst, placeret sirligt som et makabert bevismateriale midt på gulvet.

Agenten kræver straks sin rutinemæssige ros og et klø bag øret for veludført nattearbejde. Derefter springer hun op på dynen, hvor der udføres en minutiøs vask af de bageste regioner — man skal jo være ren, når man har fanget sin mus. Kort efter konsumeres byttet, mens jeg overvejer, hvor mange timer søvn der mon er tilbage, før næste operation iværksættes.

Endnu en Schrödingers mus blev leveret under ugunstige forhold. Ombygningens mørke gjorde toiletbesøget til en risikabel operation, og da Agent Pus kom ind med et bytte, blev enhver tanke om at forlade stedet hurtigt opgivet.

Anerkendelsen blev ydet på afstand, mens civilisten forsøgte en hurtig retræte mod trappen – blot for at blive overhalet af Agenten selv, triumferende med musen i munden. Levering skete præcist og med kirurgisk præcision: direkte i et par bukser på gulvet.

Musen viste sig at være død ved ankomst, men blev alligevel udsat for ritualets fulde udfoldelse – smidt rundt, beundret og siden konsumeret. Endnu en mission gennemført med kold effektivitet.

Efter et par dages stilstand og en solid restitutionsperiode oven på den overdrevne jagtdag den 17. oktober, var Agent Pus tilbage i aktion.

20. oktober – 06:43
Operationen indledes dramatisk. Agenten ankommer til soveværelset med en levende fugl. Civilisten vågner prompte — ingen alarm nødvendig. Fuglen dør kort efter, hvorefter agenten indleder, hvad der må betegnes som en usømmelig omgang med liget. Ingen intention om fortæring, kun udsmykning af soveværelset i fjer.

21. oktober – 01:23
Regnen siler. Civilisten vækkes brat af vand i hovedet — Agent P er vendt hjem, drivvåd og triumferende, med et bytte under sengen. En klassisk Schrödinger’s mus: status ukendt. Først efter tvungen ros og nus (i den våde seng, naturligvis) står det klart, at musen er død.

21. oktober – 06:23
Civilisten forsøger at finde agenten, før håndværkerne ankommer. Missionen afbrydes, da Agent P kommer brasende ind, stadig drivvåd, med en levende mus i munden. Byttet afleveres i kælderen, midt i opvask, el-kedel og kaos. Civilisten går i kamp med gummistøvle som eneste våben – resultatet er ren uduelighed.
Agenten overtager til sidst og løser opgaven professionelt. Byttet fortæres, og agenten vasker sig og hviler på gulvet. Civilisten rydder op efter sig.

Håndværkerne ankommer om 20 minutter. Agent P er skuffet over udgangspåbud, men noterer i sin rapport, at regnvejr ikke betragtes som en hindring for effektiv felttjeneste.

Dato: 17. oktober 2025
Sagsnr.: #2025-MUS-ANALYSE-17
Emne: Prognose for Agent Pus’ Årlige Fangsttotal

📌 Baggrund

Efter gentagne feltobservationer og verificerede rapporter fra Civilisten, vurderes Agent Pus’ operationelle effektivitet fortsat at være ekstraordinær.
Fra marts til nuværende dato er der registreret 293 bekræftede neutraliseringer (mus, rotter, harekillinger, samt ikke-specificerede smådyr).

Aktiviteten har vist stabil frekvens, trods kortvarige perioder med ombygningsrelateret uro og træsko-interventioner.

📈 Statistisk fremskrivning

Aktiv periode: marts → oktober = 7,5 måneder

Gennemsnitlig drabsrate: ~39 pr. måned

Forventet restperiode: 2,5 måneder

Fremskrevet total:
→ 293 + (39 × 2,5) = 390 drab (teoretisk maksimum)

🔍 Korrigerende faktorer
Faktor Effekt Kommentar
❄️ Vinterfaktor –15–20 % Mindre aktivitet når frosten sætter ind.
🐭 Indendørs jagtstigning +10 % Flere mus søger indenfor i kuldeperioden.
👞 Civilistinterventioner –5 % Træsko og hurtige reaktioner forstyrrer jagt.
🧠 Erfaring og rutine +5 % Agentens læringskurve stadig stigende.
⚖️ Samlet vurdering

Efter afvejning af ovenstående faktorer fastsættes det mest sandsynlige interval for årsafslutningen til:

🐾 365 ± 15 drab
(svarende til ét bekræftet fangst per dag i gennemsnit)

💬 Analyseafdelingens officielle vurdering

Agent Pus udviser en strategisk, målrettet og uophørlig eliminationsiver, som fortsat vil forme feltarbejdet i årets sidste kvartal.
Interne sweepstakes kører aktuelt med førende gæt på 373 drab.
Civilisten er noteret for at have sat sin indsats på 372 – et beregnet, men håbefuldt bud.

🔒 Klassificeret note

Videre offentliggørelse uden godkendelse fra Ledelsen (Agent Pus selv) frarådes.
Analyseenheden påtager sig intet ansvar for eventuelle reaktioner, som måtte opstå, hvis Agenten bliver opmærksom på estimatet og beslutter at overgå forventningerne.

Dato: 17. oktober 2025
Emne: Operation: Slutopgørelse – Drabstotal 2025

🎯 Formål
For første gang i enheden Agent P’s historie har Ledelsen godkendt oprettelsen af en uofficiel sweepstake, hvor deltagere kan afgive deres klassificerede estimater på årets samlede drabstal.
Formålet er at fremme analytisk tænkning, fælles hån og kollegial spekulation inden årets endelige statusrapport.

🐾 Indkomne bud – pr. 17. oktober
Deltager Gæt Kommentar / Strategi
Den Uofficielle Analyst (Civilisten) 372 “Et håbefuldt, men realistisk bud – baseret på gennemsnit og mavefornemmelse.”
Ven af Organisationen 373 “Hun vil bare vinde.”
Finansafdelingen 367 “Konservativt estimat af hensyn til budgettering af rosetbånd og rensning af tæpper.”
Medicinsk Observatør, Sektion Kat 370 “Simuleret via regneark og museaktivitet i regionen.”
Agent P (selv) Fortroligt “...men hun er set notere noget i et hemmeligt hjørne af logbogen.”

📅 Deadline for indsendelse
Torsdag d. 31. oktober 2025 – kl. 23:59
Alle estimater, modtaget efter dette tidspunkt, vil blive arkiveret som forsøg på efterrationalisering og ignoreret af Ledelsen.

🏆 Præmie (symbolsk, naturligvis)
Æren af at blive nævnt i Agentens Nytårsbulletin
Én (1) eksklusiv “Feltanalytiker af Året”-titel
Og retten til at sige: “Jeg kendte Agentens dødelighedsrate før nogen andre.”

🕵️‍♀️ Officiel bemærkning fra Ledelsen
“Enhver mistanke om manipulation af resultater eller bevidst museudslip for at påvirke drabsstatistikken vil blive betragtet som tjenesteforseelse.”

Situation: Foruroligende déjà vu under garnvejning. Agent Pus gentager et nu velkendt mønster — indmarch med levende bytte. Levering målrettet undertegnede, uden hensyn til igangværende civil aktivitet. Hurtig reaktion med standardvåben (træsko, model venstre). To præcise, men blodrige træf.

Observation: Som tidligere bekræftet – mus elimineret via træsko medfører omfattende blødning, især på lyse tæpper. Agent P forestod efterfølgende en “operativ rengøring” via slikning. Mission afsluttet med konsumering af bytte og afgang fra matriklen.

Notat: Garnvejning synes at fungere som uforvarende lokkemiddel. Skal muligvis registreres som risikoadfærd i civilistens rapport.

🕯 Supplerende note:
Der er voksende mistanke om, at Agent P er blevet bekendt med Sweepstaken. Hun har i løbet af det seneste døgn hævet drabstallet med fire – en mulig strategisk magtdemonstration med henblik på at overgå samtlige indleverede bud. Situationen vurderes som eskalerende.

Dato: 16. oktober 2025
Vedrørende: Uofficielle væddemål vedr. Agent Pus’ årsdrabstal

Efterretningstjenesten er blevet bekendt med, at der blandt civile støtter er opstået en uautoriseret sweepstake om Agent Pus’ samlede elimineringer for året 2025.
Første registrerede gæt: 373 bekræftede neutraliseringer.

Den nuværende status pr. 16/10: 293 dokumenterede drab (marts–oktober).
Statistikafdelingen bemærker, at hvis tempoet fastholdes, vil Agenten passere 350 før nytår — forudsat stabil forsyning af feltmus og uforstyrrede operationer.

Agent Pus har nægtet at kommentere tallene, men er observeret i felten med karakteristisk målrettethed.
Efterretningstjenesten betegner aktiviteten som “konsekvent, koldblodig og højst sandsynligt rekordbrydende.”

Det officielle drabstal er nu 293 bekræftede neutraliseringer (marts–oktober).
Efterretningstjenesten noterer stigende aktivitet og usædvanligt stabile tænder.
Har du et gæt på årets endelige total?
Indsend dit bud – der er æren (og mulig hån) på spil.

Vedrørende: Budgetgodkendelse til Hæderssystemet for Feltoperationer

Efter længere forhandlinger mellem Udviklings- og Finansafdelingen er der nu bevilliget midler til oprettelsen af et officielt Hædersprogram for Agent P’s Enestående Feltydelser.

Programmet vil muliggøre tildeling af medaljer, trofæer og interne dekorationer til agenter, der har udvist exceptionel effektivitet, disciplin og eliminationsiver i kampzonen (primært kælder og baghave).

Projektets formål:
- Anerkende fremragende feltydelse og fangststatistik.
- Styrke moral blandt agenter og civile støttepersoner.
-Synliggøre agentkorpsets bidrag til den hjemlige ro og musebalance.

Finansiel status:
- Bevilling godkendt: 16. oktober 2025
- Midler overført fra “Post for uforudsete muse-relaterede udgifter”
- Fremtidig drift afhænger af fangstfrekvens og bidragsiver fra feltet.

Udviklingsafdelingen bemærker, at hæderssystemet kan udvides med automatiseret medaljeuddeling via intern database, når drabstallet overstiger fastsatte tærskler. Dog har Udviklingsafdelingen ikke set det nødvendigt at lave følgende automatisering da dette system skal vendes med Ledelsen før implementering.

Bemærkning:
Finansafdelingen fralægger sig ethvert ansvar for inflation i musebestanden som følge af øget agentmotivation.

Efteråret har ikke dæmpet Agent P’s aktiviteter – tværtimod. Med 20 bekræftede drab på blot to uger fortsætter hun sin ubarmhjertige patruljering af matriklens museskyggesamfund.

Siden marts har 289 individer måtte lade livet, og det uden at tælle eventuelle “uregistrerede” ofre, der forsvandt i felten. Statistikken tegner et billede af en agent i absolut topform – en effektiv, sultdrevet naturkraft, hvor disciplin og dødsdans går hånd i pote.

Civilisten er begyndt at udvise tidlige tegn på krigstræthed, men holder stadig fanen højt og træskoen klar. Der tales nu internt om, hvorvidt året bør afsluttes med en officiel årsrapport – hvis altså nogen tør regne den ud.

Agent P – Midtvejsrapport, Oktober 2025
🐭 289 bekræftede drab siden marts
☠️ 20 drab alene i oktober
🎯 Succesrate: 100% (musene bekræfter ikke)
💼 Status: Utrættelig. Umættelig. Uundgåelig.

Agent Pus ankom uden fanfare, men med et mål. Ingen miaven, ingen drama – bare et lydløst togt mod soveværelset. Det var nok til, at civilisterne automatisk greb efter våben. Sådan er livet nu: første reaktion er forsvar, ikke fornuft.

Et splitsekund senere blev byttet sluppet. Nogle i husstanden mente, at Agenten blev forskrækket over den pludselige menneskelige aktivitet. Civilisten vidste bedre – det var musen, der gik i panik. Den søgte under sengen. Agent P reagerede koldt og rutineret, hentede musen, og udførte eksekveringen med sin sædvanlige præcision.

Kort efter kravet kom: nus, anerkendelse – og det øjeblik, hvor jagt og hengivenhed smelter sammen i én absurd rutine. Civilisten måtte sætte bestikket fra sig. Aftensmaden måtte vige. Først efter tilfredsstillende ros og kærtegn forlod Agent P scenen – mæt, ren, og med værdigheden intakt.

📊 Drab nr. 17
Lokation: Soveværelset
Metode: Klassisk fangst–slip–fangst–konsumering
Noter: Civilisten måtte vige for agentens behov for anerkendelse under aftensmaden.

Kontoret var for en gangs skyld dækket af garnnøgler, ikke spor. Civilisten sad optaget i sit håndarbejde, da Agent Pus annoncerede sin ankomst med det velkendte “jeg-har-en-gave”-miav. Reaktionen var instinktiv – våben nr. 1, træskoen, blev grebet.

Byttet blev leveret med kirurgisk præcision – direkte ved fødderne. Musen viste livstegn, men nåede knap at blinke, før den fik et uheldigt, men beslutsomt gok. Dårligt udført, indrømmet. Flere slag måtte til, og resultatet var… blodigt. Agenten betragtede optrinnet med et blik, der kunne få enhver til at føle sig inkompetent.

Efter den obligatoriske ros og anerkendelse transporterede Agent P musen ind i soveværelset til konsum. Derefter vendte hun tilbage, roligt, professionelt – for at slikke resterne af blodet op fra gulvet.
Civilisten stod tilbage med træskoen i hånden, en spand i den anden og en erkendelse: kriminalteknikere ville have en fest på første sal i nat.

Feltlog – 8. oktober, kl. 18.58

Agent Pus returnerede fra felten med et levende bytte. Leveringen fandt sted på repos’en, hvor hun krævede behørig opmærksomhed fra både undertegnede og Civilist C (Catharina).

Byttet lå tilsyneladende stille, men jeg kender efterhånden forskel på døde og blot fornærmede mus. Den her trak stadig vejret. Resolut blev der grebet til nærkamp med standardvåbnet – træskoen – og et kontrolleret gok afsluttede missionens biologiske del.

Civilist C udtrykte undren over, hvordan jeg kunne se, at musen stadig var i live. Erfaring, kunne man sige. Man lærer at aflæse sine fjender.

Agenten krævede efterfølgende sin løn: anerkendelse, klap og rene poter, før hun ville fuldføre konsumeringen. Hun forlangte endda mavenus som en form for ceremoni, før hun igen hentede sit bytte.

Undertegnede forsøgte at nedfælde dagens rapport, men operationen var ikke afsluttet. Agenten foretog en pludselig manøvre mod Civilist C, der i det øjeblik sad på gulvet efter den nævnte mavenus-session. Musen blev lanceret med præcision, og havde C ikke reageret prompte, ville byttet være landet direkte i hendes skød.

Episoden udløste midlertidig panik, efterfulgt af uhæmmet latter. Agenten tog det hele med stoisk ro. Nu er hun ren, tør, og musen eksisterer kun som en diskret blodplet på det lyse tæppe i kontoret.

Mission afsluttet.

Natten var stille, indtil Agent Pus brød mørket med en afdæmpet miaven — ikke den sædvanlige triumferende tone, der annoncerer et bytte. Jeg blev derfor snydt. Sekunder senere viste sandheden sig: byttet var levende.

Musen tog flugten ned ad trappen, og jeg nåede at frygte, at den ville finde vej under gulvbrædderne i entreen. Men Agenten var hurtigere. Hun forsvandt under sengen, hvor jeg afventede enten flugtforsøg eller de velkendte knaselyde.

Der kom et flugtforsøg — kort, desperat, og forgæves. Et halvdødt bytte blev præsenteret på tæppet, dækservietten, hvor det sidste optrin udspillede sig. Musen blev ædt, og Agent P tog en kort patrulje på omtrent en halv time, før hun vendte tilbage, miavede et enkelt godnat og lagde sig til ro på sin faste post på Renés kontor.

Agent Pus udførte et overraskelsesangreb midt under civilistens familiebesøg. Målet: én husmus. Fangst bekræftet. Civilisten greb hurtigt ind og afsluttede missionen med et præcist slag. Agent Pus inspicerede byttet, patruljerede området og forlod scenen uden yderligere tab.
Status: Mission gennemført. Familien desorienteret.

Agent Pus ankom med en stemme, der kunne vække de døde. I munden hang et bytte, der ved første øjekast lignede endnu en trofælevering. Men allerede da hun slap det på gulvet, viste det sig at være værre: Byttet var stadig i live – og i højeste gear.


Musen spurtede ind under reolen i Renés hjemmekontor. Panik satte ind. Sko måtte findes, et våben improviseres. Træskoene blev kastet på i forvirringen, men hurtigt skiftet til mere manøvredygtige sutsko. Med en af agentens egne drillepinde blev byttet lokket frem.


Agent P reagerede instinktivt. Hun kastede sig mod musen, da den forsøgte et nyt flugtforsøg. Byttet stormede videre mod sengen og fandt et tilsyneladende sikkert skjul langs sengekanten. Men Agenten havde færten.

”Har du den?” – panikken i stemmen afslørede civilistens desperation. Og ja, hun havde den. Med kirurgisk præcision greb hun musen, bar den ind i soveværelset og slap den på det velkendte tæppe ved siden af sengen – dækservietten. Jagten var dog ikke forbi.


Byttet, skadet men stadig i live, forsøgte et sidste desperat ryk under sengen. Agent Pus var nådesløs. Hun hev det frem igen, slap det, så det sprællede hjælpeløst på ryggen. Civilisten forsøgte et dødsstød med træskoen – et halvvejs mislykket forsøg, men nok til at afslutte musens lidelser.


Agent P tog over. Byttet blev konsumeret med den ro, kun en mesterdræber kan udstråle. Efter måltidet vaskede hun sig omhyggeligt, drak lidt vand, tog en sejrsrunde gennem kontoret og forlod scenen med en elegance, der stod i skærende kontrast til civilistens fortsat bankende puls.


Drab nr. 3 er registreret.

1. oktober — morgen
Efter første morgenmåltid til Agent P blev en mus bragt ind. Rutinen var genkendelig: indlevering, kort konsumption, ingen store ritualer. En normal morgen i krigens tjeneste.
2. oktober — morgen
Igen en mus efter morgenmad — hurtigt indleveret og hurtigt fortærret. Det usædvanlige kom efter: Agent P valgte at blive i sengen og udføre en grundig vask over hele flankerne. Jeg tog det et øjeblik for et tegn på ro; fejlvurdering. Hun færdigvaskede sig som en professionel, gjorde sig klar til dagen og forsvandt ud i verden igen — missionen var lukket, publikum fjernet, scenen ryddet.

Status: +2 drab i oktober

Drab nr. 55
– Leveret med en arrogant gestus. Agent Pus lod sit trofæ lande næsten direkte på mine bare fødder som en protest over, at jeg ikke indtog morgenmaden i aktuel rækkefølge. Et klart statement: Du prioriterer forkert, jeg prioriterer fangst. Den blev taget, fortært og gemt i hukommelsen.
Drab nr. 56
– Sidste akten før månedsskiftet fandt sted på det velkendte tæppe, alias “dækservietten” under spisebordet. En stille aflevering, et par mundfulde senere og så var september officielt lukket. Blod, pels og en lille plet af morgendunst — september sluttede som den havde levet: uden pænt farvel, men med respekt for håndværket.

Status: September slutter på 56 bekræftede drab.

Renoveringen har gjort huset til en resonanskasse. Hver lyd slår dobbelt igennem, så da Agent Pus melder sin ankomst, lyder hendes stemme som et ekko i en tom sal.
Hun forsvinder under sengen, og jeg ved straks, at jeg ikke får fred.
Først mørke, så den afslørende lyd: byttet lever stadig.
Lyset tændes. Hun træder frem med musen i kæberne, sætter sig i profil, som en lejemorder foran sit publikum. Et hurtigt bid, et ryk, og jeg ser byttet spjætte i de sidste krampetrækninger.
Musen lægges på tæppet. Agenten drejer hovedet og ser mig i øjnene. Hun taler ikke – men hendes blik siger alt:
Så du det? Forstod du, hvor god jeg er?
Jeg mumler et svar, slukker lyset og forsøger at glemme.
En time senere vågner jeg til stanken af virkeligheden. Efterladenskaberne på mit tæppe minder mig om, at nattens forestilling var ægte.
En mandag begyndt i blodspor.

Drabstallet er nu oppe på 54.

Kriminalteknisk oversigt – September 2025

Bekræftede drab: 54

Heraf harekillinger: 1

Heraf rotter: 1

Mønster:

Flest drab i de tidlige morgentimer (kl. 04–06).

Hyppigt anvendt gerningssted: under sengen og i kælderen.

Ritual: krav om anerkendelse før konsumering.

Særlige observationer:

Agenten har indført nye variationer: putning i sengen efter drab, samt gentagne forsøg på at gemme lig til senere.

En enkelt episode med “usømmelig omgang med lig”.


Kriminalteknisk Arkiv – Agent Pus

Marts 2025

Bekræftede drab: 23

Mønster: Stærk indledning på året. Gentagne natlige operationer, oftest med levende bytte ført ind. Civilistens stressniveau højt, træsko og dørstopper sat i spil flere gange.

Særlige observationer: Agenten viser glæde ved dramatisk præsentation, herunder “haalloo”-miav.


April 2025

Bekræftede drab: 13

Mønster: Mere afdæmpet måned. Sporadiske leverancer, men stadig tydelig præference for præsentation på tæpper og under seng.

Særlige observationer: Civilisterne fik en pause, men illusionen om fred blev kort.


Maj 2025

Bekræftede drab: 20

Mønster: Stabil intensitet. Kombination af mus og enkelte fugle. Skaderne (skader = fuglefjender) optrapper konfrontationen.

Særlige observationer: Agenten fremviser skade på øret – tolkes som krigsskade. Første dokumenterede usømmelige omgang med lig.


Juni 2025

Bekræftede drab: 38

Mønster: Rekordmåned på daværende tidspunkt. Gentagne natlige leverancer med dramatisk lydside.

Særlige observationer: Flere episoder med civilistens aktive deltagelse i eksekveringen. Agenten demonstrerer kompromisløshed – flugtforsøg tolereres ikke.


Juli 2025

Bekræftede drab: 51 (heraf 5 harekillinger)

Mønster: Massiv aktivitet. Stadig mange mus, men menuen udvides.

Særlige observationer: Første dokumenterede harekillinger. En levende bragt ind i stuen. Civilisten måtte intervenere. Hårde scener i soveværelset med blod og pels.


August 2025

Bekræftede drab: 64 (heraf 1 harekilling)

Mønster: Ny rekord. Ingen tegn på nedtrapning trods husrenovering.

Særlige observationer: Gyseragtig episode, hvor en harekilling blev trukket ind under sengen foran civilistens øjne. Ritualerne forbliver de samme: nus, anerkendelse og præsentation.


September 2025

Bekræftede drab: 54 (heraf 1 harekilling, 1 lille rotte)

Mønster: Stærk fortsættelse. Drabene koncentreret i de tidlige morgentimer.

Særlige observationer: Agenten eksperimenterer: putning i sengen efter drab, gemme lig til senere. Gentagne krav om anerkendelse. Flere episoder med direkte øjenkontakt efter eksekvering – et næsten pædagogisk “så du det?”.


Samlet status marts–september 2025

Total bekræftede drab: 263

Heraf harekillinger: 7

Heraf rotter: 1

Mest aktive måned: August (64 drab).

Signatur: Agent Pus fremstår nu ikke blot som seriemorder men som en rutineret feltspecialist med en stærk sans for teatralsk iscenesættelse og behov for civil anerkendelse.

Stilhed. En død mus bliver bragt ind ad bagvejen, direkte ned i kælderen.
Agenten kræver, som altid, sit ritual: et par kærtegn, et nik, en bekræftelse på storheden.
Herefter intet dramatisk. Bare rutinearbejde. Et af de anonyme drab, som aldrig finder vej til avisernes forsider, men som alligevel føjer sig til rækken. Liget fjernet, sagen lukket.

Natten brydes af de velkendte signaler. Lyde der ikke kan misforstås: en selvsikker erklæring fra musenes værste mareridt, en krævende påmindelse om at storhed kræver tilbedelse. Agent Pus stormer op i soveværelset, kaster sit trofæ på tæppet – en død mus, så frisk, at civilisten knap når at blinke, før den forsvinder i kattens mund.

For anden nat i træk udspiller ritualet sig: efter måltidet søger Agenten ikke ud i mørket, men ind i sengen. Hun kræver nus, nærhed, varme. Et kort øjeblik brydes drabsjournalens blodige mønster af spindende ro.

Tidspunkt: Midt på eftermiddagen

Tidspunkt: Før daggry, mellem 04.00 og 05.00

Dagen er ikke engang halv, før alarmen lyder igen. Agentens stemme runger gennem huset. Med renoveringen er hver sprække en potentiel flugtrute for levende bytte – et mareridt for civilisterne, hvis største frygt er at et offer forsvinder ind i konstruktionen, kun for at dø langsomt i skjul.

Agenten forsvinder ned i kælderen. Ingen triumferende procession op ad trapperne denne gang, intet lig lagt til skue. Kun stilheden fra en kat, der er travlt optaget af at fortære sin fangst. Da hun endelig viser sig, er det ikke med bytte, men med et roligt vaskeritual. En professionel der tørrer hænderne efter endt arbejde.

Drabsstatus pr. 27. September: 52

Natten var stille, indtil stilheden blev brudt af det velkendte signal. Agent P trådte ind, stemmen lav, men insisterende. Denne gang ingen leg, ingen jagt – blot et offer allerede forvandlet til kold bevismateriale. En lille mus, død ved ankomst, lagt på tæppet som en makaber forret.

Hun inhalerede byttet uden omsvøb, hver bid mekanisk og effektiv, som en maskine der aldrig fejler sit formål. Ingen nus, ingen anerkendelse krævet. Missionen var fuldført på forhånd.

Og så skete noget sjældent. Agenten afveg fra sit mønster. Hun søgte kontakt, kravlede op i sengen, satte sig midt mellem civilisterne. Spindemaskinen startede med en intensitet, der kunne overdøve enhver mistanke om skyld. Hun fandt sin plads i smørklatten mellem to kroppe, pressede sig tæt på, som om natten for en stund kunne handle om andet end jagt og blod.

Det kunne være blevet til en fredsaften i krigens hus. Men vækkeuret ringede – og Agentens illusion blev brudt. Missionens efterskrift blev afbrudt af hverdagen.

Drab nr. 50

Efter gårsdagens traumatiske episode, hvor Agenten skræmte livet af tømrerholdet (og omvendt), var spørgsmålet længe, om hun overhovedet turde genoptage sin rolle som nattens skygge. Svaret kom præcis i aften: hun er tilbage.

Indmarchen blev ledsaget af de sædvanlige miav-signaler, men denne gang uden dramatik – byttet var dødt ved ankomst. En massiv, tyk bom-type mus, tung af dage, men stadig tilstrækkelig til at fremkalde ceremonien.

Civilisten blev afkrævet ritualmæssig nus og anerkendelse på nederste trin. Først derefter kunne “festen” begynde. Musekroppen blev transporteret op ad trappen under usømmelige lege, hvor Agenten kastede den rundt med en ildhu, der bragte både blodtryk og ben i fare. Civilisten blev direkte ramt af liget under en særlig intens kasteøvelse.

Til sidst fandt den døde mus sit hvilested i soveværelset. Der – som altid – blev den fortæret på tæppet ved siden af sengen, mens Agenten nød aftenens triumf.

Drabstal pr. 25. september: 49

Tidspunkt: Tidlig morgen, efter kl. 04

Efter en række dages stilhed – forårsaget af renoveringens buldren og den nye kattelem – er Agent Pus tilbage i felten.
Natten forløb roligt. Hun havde indtaget sit faste tilholdssted, Renés kontor, hvor hun sov det meste af natten.
Ved tretiden gled hun lydløst ind i soveværelset, kravlede op i sengen og krævede anerkendelse i form af nus og hygge.

Første morgenmåltid blev indtaget kort efter klokken fire.
Så, et lille miav – næsten en hvisken – lød nedefra mørket under sengen. Kun halen afslørede hende. Kort efter trådte hun frem, stolt og kontant: et nyt bytte blev afleveret på tæppet.

Det lille liv blev hurtigt forvandlet til en spartansk morgensnack. Et par mundfulde, så var det hele væk.
Uden sentimentalitet, uden pause.

Agent Pus forlod derefter matriklen. Ud i den kolde morgen, før fremmede håndværkere og deres larm overtog territoriet.
En rutineret retræte.

Status pr. dags dato: 48 drab

Hun kom lydløst denne gang. Ingen miaven, ingen skramlen. Et spøgelse af pels, der havde sneget sig ind bag min ryg.
Jeg opdagede hende kun ved et tilfælde, i kælderen.

Agent Pus stod dér, og hvis katte kan se ærgerlige ud, så gjorde hun det. Hun var blevet afsløret før tid. Byttet, en harekilling, var trukket indenfor med den åbenlyse plan om at blive gemt til mørkere dage – som et urovækkende lille forråd.

Hun forsøgte at redde facaden: strakte sig, forlangte nus, krævede anerkendelse. Men illusionen holdt ikke. Jeg hviskede et næsten ynkeligt:

“Ej… Vi havde jo aftalt ikke flere harekillinger. Havde vi ikke?”

Hun svarede med det kolde sprog, kun hun mestrer: et blik, og så tænderne i bagkroppen af det lille væsen.

Da jeg kort efter vender tilbage, for at fjerne resterne, ligger liget dér. Tilbage i sin uhyggelige helhed, men øjet stirrer tomt, dødt, som en beskyldning rettet direkte mod mig.
Blodigt, uværdigt. Og endnu en gang var det mig, der måtte fjerne beviserne, mens Agent Pus vendte tilbage, søgende, frustreret over sin manglende snack.

Status pr. 23. september:

47 dokumenterede drab

Heraf 1 harekilling

1 rotte

Renoveringen af huset gav et naivt håb. Måske ville larmen, støvet og forstyrrelserne dæmpe Agent Pus’ iver. Men nej – august blev i stedet en rekordmåned. En måned hvor blodet flød, hvor fjer og pels lagde sig som et makabert tæppe under senge, i kældre og på trapper.

64 drab.

Det er det nøgterne tal. Bag det gemmer sig historier, nætter og scener, der brænder sig fast. Mus løb forgæves for livet, fugle blev tavse på et øjeblik, og i mørket trak hun endnu en harekilling ind under sengen. Poterne der greb liget og trak det væk i langsom gyserstil, var en scene, man ikke glemmer. En påmindelse om at Agenten ikke blot er jæger – hun er en skygge, en bøddel i pels.

Én harekilling i august blev føjet til rækken af de små tragedier. Og stadig kan man høre det sagte hån i hendes miav, når hun afleverer sit bytte: Se hvad jeg kan. Se hvad jeg bringer.

64 drab.
64 afsluttede missioner.
Og ingen tegn på afmatning.

Status: 64 drab (inkl. 1 harekilling)

August skrev sig ind i Agent Pus’ annaler som endnu en måned af blod, pels og knogler.
Trods husets renovering, trods kaos og larm, var hendes arbejdsiver ikke dæmpet. Tværtimod.
64 ofre måtte lade livet.

Jeg, civilisten, havde naivt troet, at støv, håndværkere og forskudt hverdag ville stille hendes jagttrang.
Men nej. Hun var upåvirket. Utrættelig.

Måneden sluttede med en gyser af de tunge.
En harekilling, gemt med kirurgisk præcision under sengen, afsløret først da jeg selv stod i døråbningen.
Jeg troede kort, hun var færdig med den slags. Jeg troede forkert.
Da jeg udbrød, næsten bedende:

"Ej, jeg troede vi var venner. Vi havde jo aftalt ikke flere harekillinger…”

… gled to poter ud under sengen, og i bedste horrorstil trak hun sit bytte tilbage i mørket.

Blodet lå som et vidnesbyrd.
Jeg fjernede resterne, tungt til mode.

Status:

64 dokumenterede drab

Heraf 1 harekilling

Drab #1 – Aften (3. juni)
Agent Pus slår til i skumringen. En lille, lynhurtig mus bliver bragt ind. Undertegnede når knap at registrere situationen, før René og Sam har engageret sig i fælles operation. Der bliver løbet, der bliver dirigeret – og der bliver nedlagt. En klassisk to-mod-en taktik afslutter det hele.

Drab #2 – Onsdag 4. juni, ca. 14.30
Agent Pus ankommer fra haven. Skaden i baggrunden råber som sædvanligt sit hysteri ud – en lydkulisse, vi næsten ikke ænser længere. Katten miaver utilfreds. Det lyder som klage. Måske over fuglen, måske over regnen. Jeg åbner døren, og tror det blot er endnu en ordløs protest. Men nej. Det er et bytte. En mus, der ser ud til at være død. Jeg nærmer mig uden sko – den viser sig at være i live. Jagten går i gang. Rundt om klatretræet. Flere omgange. Sam er målrettet men udmattes en smule. Til sidst: ét velplaceret bid. Drabet er en realitet.

Kategori: Fugl (arten ukendt, men næppe skade)
Lokation: Under sengen – "Operationsrum Sort"
Status: Bekræftet via fjermængde
Bemærkninger:
Ingen hørbare flugtforsøg eller jagt.
Agent Pus har ændret taktik – benytter nu tavs indsats og skjult aflivning under sengen.
Kun én fjer synlig på din side af sengen – resten fundet i en klynge modsat side.
Agenten har modtaget fysisk anerkendelse og er tilfreds.
Fjerprøven tyder ikke på skade, desværre.

Agentens nyeste strategi:
Mindre råberi → mere tavs effektivitet.
Fokus på diskretion og psykologisk forvirring ("Havde hun overhovedet noget med?")
Muligvis et signal om professionel eskalering i hendes tilgang.

Maj eksploderede i detaljerede rapporter og cementerede Agent Pus’ ry som “Mesterdræberen”. 20 bekræftede drab blev dokumenteret, og dossieret fødtes i fuld noir-stil med blodspor, trofæer og natlige inspektioner. Byens mus og spurve blev hovedmål, mens enkelte ubekræftede solo-fangster tilføjede mystik til agentens ry.

Endnu en gang brydes stilheden af Agent Pus’ karakteristiske råben – denne gang med en hastighed og volumen, der tyder på opfølgning, ikke debut. Hun vælter ind, tager kurs mod kælderen, og hendes stemme ekkoer gennem huset, med særlig kraft fra sin position ved fodenden af trappen. Det er det strategiske valg – for der giver stemmen mest resonans. Hun kender sin akustik.

René, træt og modløs, men velvidende at ignorering ikke er en mulighed, rejser sig og går ned. Måske handler det ikke kun om Agentens råberi – måske handler det også om at undgå et halvsovende “KIG NU EFTER!” fra øverste etage. Hans søgen virker resultatløs, indtil observatøren fra sengen råber det oplagte: “Den er i kælderen.” Man lærer sine lyde. Man lærer sin Agent. Trappeløb og jubelråb har sin egen rytme.
Og ganske rigtigt – der, på kældermåtten, ligger nattens anden mus. Død. Leveret og efterladt som en gave, en trofæ, en demonstration af evner. Ikke som en invitation til jagt, men som bevis for afsluttet mission. Ingen leg, ingen tøven. Kun resultat.

Bemærkning: Dette er det andet dokumenterede drab på under 24 timer. Maj måned lakker mod enden, men Agentens arbejdsuge gør det bestemt ikke.

📍 Lørdag d. 31. maj 2025 – kl. 23:47 (næsten søndag d. 1. juni)

Sted: Kælderen og entreen

Status: Mission afsluttet – mål elimineret

Efter en måneds intensiv aktivitet nærmer vi os døgnets slutning – og månedsafslutningen – da Agent Pus endnu engang melder sin ankomst. Denne gang er taktikken mere afdæmpet. Råbene er ikke skingre, ikke ekko-udnyttende som sædvanligt. I stedet er de stædige og stille, som en hvisken midt i mørket – en metode der i efterretningstjenesten bedst kendes som Vedholdende Stolthed.

Agenten kredser mellem kælderen og entreen. Klokken er 23:47, og opmærksomheden fra centralkommando er lunken. Men da hun nægter at give op, bliver kommandoen (i søvnsløv tilstand) aktiveret og rykker ud.

Ved foden af trappen – efter en række meningsudvekslinger mellem agent og operatør – spottes målet: en levende mus, gemt under radiatoren. Ingen stor dramatik, ingen træsko i brug, men derimod én enkel, effektiv manøvre fra Agentens side. Byttet er taget og elimineret i én mundfuld. Ingen spor efterladt. Ingen hjælp nødvendig.
Musen – og dermed maj måneds sidste registrerede offer – er fortid.

🕵️‍♀️ Agentens Status:
Mentalt fokus: Intakt
Stolthedsniveau: Højt
Effektivitet: 100% (månedens samlede bekræftede missioner:20)

11. maj: Agent Pus slæber en levende spurv ind, jagten er intens, blod på gulvet afslører det
uundgåelige udfald.

14. maj: Under “Hammerslag” på DR1 ankommer hun med mus, som hurtigt ender under
træskoens dom. Kort efter bringer hun en ny – to levende mus på 15 minutter.

16. maj: Blodspor i entréen vidner om et ubekræftet solodrab.

Natten til 17. maj: Flere drab, blodspor på trappen, søvnløse timer, og en kat, der virker
næsten ubarmhjertig i sin insisteren på natlige lege.

24.–25. maj: Agenten skaffer sig łender i haven – skaderne. Hun observeres senere med
flænge i øret. Krigen er erklæret.

30.–31. maj: Månedens afslutning kulminerer i gentagne indbragte mus, midnatsmåltider
under sengen, og beviser i form af blod, organer og miavende stolthed.

Natten brydes af råb – ikke almindelige miav, men noget mere insisterende. En panisk,
næsten teatralsk entré. Agent Pus melder sin ankomst med gennemtrængende vokale salver
og forsvinder omgående under sengen, hvor hun fortsætter sit højlydte postyr.

Lyset tændes for at skabe overblik. Først ser man ingenting. Så – en mørk, våd skygge.
Agenten kommer frem. Gennemblødt fra ørespids til haletip. Små våde fodspor afslører
hendes rute gennem soveværelset. Hun miaver stadig – konstant – og det er uklart, om
klagen handler om vejrliget eller noget mere alvorligt.

Der opstår en sær dans. Hun følger observatøren et par skridt ned ad trappen, men kigger
hele tiden tilbage. Et blik ind under sengen. Et vendt hoved. Er det skyldfølelse? Er det
stolthed? Eller forsøger hun at vurdere, om hendes publikum er klar?

Kort efter afsløres motivet. Hun henter sit bytte – en mus – og placerer det med nærmest
ceremoniagtig omhu på tæppet. Byttet er dødt. Ingen lyd, ingen bevægelse. Det hele
handler om præsentationen. Og om opmærksomheden. For så snart musen er lagt til skue,
vender Agent Pus tilbage til trappen, ruller sig rundt og forlanger anerkendelse.
Kropssproget er klart: "Se, hvad jeg har gjort – og se mig imens."

Festmåltidet går i gang kort efter. Der forsvinder pels, knogler og muskelmasse. Kun en
enkelt stump – givetvis mavesækken – efterlades på tæppet. En rest, et levn. Et artefakt.

Bemærkning: Vi nærmer os månedens afslutning, men Agentens aktivitetsniveau viser ingen
tegn på nedkøling. Det er stadig maj, og ifølge historikken kan meget nå at ske før d. 1. juni.

Det begynder med en velkendt lyd. En særlig klang i Agentens stemme – en rytme, der balancerer mellem triumf og dramatisk iscenesættelse. Miavene bølger gennem huset: en blanding af “Se, hvad jeg har!” og et forpustet, insisterende “Haalloo?!”. En melding fra felten, som ikke levner meget tvivl – bytte er i transit.

René reagerer prompte. Det forventes af feltpersonale at vurdere og anerkende indsats i felten, og det gør han. Dog viser det sig hurtigt, at missionens status er "levende last". En mus i live – og i bevægelse.

Dørstopperen, som i en kort og tragikomisk stund udnævnes til improviseret våben, viser sig uduelig. René rækker ud efter det, der i husets arkiv er kendt som “Den Sorte Træsko” – det prøvede og sande redskab for hurtig eksekvering. Men musen er hurtigere. Den forsvinder og gemmer sig – nærmere bestemt i løbegangen i gardinet på kontoret.

En søgning indledes. Agenten og René arbejder i parløb. En erfaren duo, der ved, at feltsucces bygger på både tillid og taktik. Musen slipper fri – men ikke længe. Agent Pus afbryder søgningen og skifter scene. Hun vælger kælderen som skueplads for endeligt opgør.

Der rapporteres død ved ankomst. Tilbage i soveværelset forvandles den afdøde til trofæ. Den kastes rundt med under sengen. Derefter – med stolthed og hævede knurhår – modtager hun anerkendende nus, inden byttet spises med ro.

Bonusinformation: Krigen mod skaderne synes at tippe i Agentens favør. Skræpperne er aftaget, patruljerne fra trækronerne reduceret. Agent Pus bevæger sig nu i haven med stigende uforstyrrethed. Luftovervågningen er ikke elimineret – men den er svækket. Fronten er ved at vende.

Det var lørdag aften. En af de der stille, regnvåde forsommeraftener, hvor man kunne være fristet til at tro, at fred var mulig. Men fred og Agent Pus er sjældent i samme sætning. Klokken var knap faldet til ro, før hun trådte ind, lydløs som skygger og med en levende spurv i kæberne.

Om det var hævn for skadernes hadske paroler fra trækronerne, eller blot en tilfældig strafekspedition mod fjerklædte bipersoner – det vides ikke. Men budskabet var tydeligt: Hvis hun ikke kunne få fred, skulle ingen have det.

Fuglens skæbne er indhyllet i mystik. Intet blod. Ingen fjer, der danser gennem rummet som konfetti efter et opgør. Måske slap den fri. Måske blev den fjernet diskret. Kun Agenten ved det, og hun svarer ikke på spørgsmål.

Søndag morgen bragte dog sin egen nyhed: Agent Pus med en flænge i det ene øre. Et snit over ørekanten og et sår på oversiden. En påmindelse om, at krig har konsekvenser – også for den, der jager. Det er uvist om modstanderen bar fjer, kløer eller torne, men resultatet er synligt. Hun virker ikke berørt. Hun spiser. Hun jager. Hun flytter på sig med den samme stædige værdighed, som kun en professionel lejemorder med pels kan bære.

Skaderne? De vogter fortsat. Råber, skriger, jagter. Det regner uden ophør. Verden er grå, våd og larmende. Men Agent Pus? Hun er stadig i felten. Blodet, både hendes og andres, tørrer hurtigt.

Musejagten holder pause. Men det betyder ikke, at der er fred i riget. Haven er blevet scene for en ny konflikt. Fjenden er ikke længere lille, grå og med knurhår – men bevinget, larmende og med hævngerrige øjne.

Skaderne har fundet en fælles fjende i Agent Pus. Man ved ikke med sikkerhed, hvad der er sket – men noget tyder på, at en rede er blevet forstyrret. Måske en misforståelse, måske en overlagt observation i felten. Uanset årsagen, er Agentens skridt nu fulgt af arrige skrig og flaksen fra oven. De sort-hvide skygger er altid på vagt – og de tøver ikke med at jage Agent Pus indenfor.

Selv hårdføre feltagenter må erkende, at luftherredømmet nogle gange må overlades til fjenden. Hun ser ud til at tage det med nogen irritation – måske endda skam. For det er svært at være uovervindelig, når man bliver jaget af fugle, man ikke engang har til hensigt at spise.

I mellemtiden forsøger husets beboere at leve med skrigene. Det er svært at nyde morgensolen, når himlen vræler af hævn og fjerspændt raseri.

Tiden er et skøn. Måske efter 21.30. Klokken er ikke så vigtig – ikke når man er mesterdræber med snakketøj og et dagsordensættende ego.

Agent Pus gør sin entré i stuen. Hun annoncerer sin ankomst med stolt miauwen i gentagne sekvenser. Hendes menneskelige samarbejdspartner René svarer tilbage – en kommunikation de to har forfinet over tid. En særlig form for call and response, hvor ingen rigtig forstår hinanden, men hvor pointen alligevel går klart igennem: "Se hvad jeg har gjort. Jeg har dræbt igen."

Denne gang lever hun op til direktivet: “død, med pels.” En stor, stiv mus i munden, præsenteret med stolthed. Ingen jagt, intet drama – kun triumferende fremvisning.

Den øvrige beboer i huset – muligvis rapportens forfatter – er ved at overgive sig til søvnen, men vækkes kortvarigt af to højlydte stemmer: René og Agent Pus, der i fælles fejring af et nyt kill hæver lydniveauet betragteligt. Den døde mus bringer mere støj end den levende i denne omgang – en sjældenhed i denne husholdning.

Mandag d. 19. maj, kl. 17:40

Luften sitrer. Ikke af spænding, men af den velkendte fornemmelse, der kun opstår, når Agent Pus sætter i løb med sit karakteristiske "se mig"-trav og noget i munden. Man ved, det ikke er en kærlighedserklæring – det er et bytte.

Jeg sidder intetanende – barfodet og uforsikret – da hun styrer direkte mod mig som en målsøgende missil. Et kort sekund forestiller jeg mig det værst tænkelige scenarie: Musepoter hen over mine bare fødder. Men hun standser, lige dér ved klatretræet. Og så slipper hun den. Muse-Joe.

Et splitsekund står tiden stille. Derefter eksploderer den i panik og bevægelse.

Jeg har lært af fortiden. Sko kommer på i en fart. Træskoen – vores ikoniske, gennemprøvede våben – samles op med en rutine, som kun erfaring kan fremkalde. Musen er hurtig. Forbandet hurtig. Sam følger efter som en skygge, men det er uklart om hun vil lege eller likvidere. Jeg har set den her dans før.

Muse-Joe, måske en fætter til fredagens Bom, forsøger den lodrette flugt. Han rejser sig op ad væggen som om vægt og tyngdelov ikke længere er faktorer. Jeg sigter. Han falder før slaget når frem. Det hele gentager sig. Flugt. Jagt. Forsøg på eliminering. Et sort dansedrama mellem tre skuespillere og én dødelig rekvisit.

Endelig: slaget rammer. Muse-Joe bliver stille. Ikke meget ceremoni. Bare et liv mindre i denne bloddryppende krønike. Agent Pus tager imod sit måltid uden tak, men med værdighed. Det hele bortskaffes med en effektivitet, der ville gøre enhver oprydningspatrulje misundelig.

Hun miaver kort efter. Et "job done"-signal, måske. Måske bare et krav om anerkendelse. Hun modtager en kærlig berøring i panden og lægger sig udstrakt som en træt hund ved min side. Aftensmåltid #1 er netop fortærret. En lille muse-dessert til at tage toppen af sulten. Senere venter der noget fra dåse. Hun tager det hele med ophøjet ro.

Blod: Let stænk på gulvet.
Hjælp nødvendig: Ja.
Træsko anvendt: Én.
Agentens tilfredshed: Høj.

Fra Agent Pus’ officielle dossier, udarbejdet med sort kaffe og sortere humor.

Tid: Lørdag aften, sent i showet – men tydeligvis ikke for agenten.

Sted: Hjemmets indre – nærmere betegnet Grand Prix-stuen, tandbørstningszonen og alle mellemrum.

Efter Operation Sofa-Skygge, hvor en mindre mus muligvis blev fortærret under lavmælt dækning, har Agent Pus valgt ikke blot at ignorere direktivet “ingen flere indendørs fangster efter mørkets frembrud”, men at trumfe det, som kun en ægte pelset professionel kan.

Som du – midt i tandbørstningens ro – hører René udstøde et opgivende “Neeej, ikke igen Flufberg”, ved du, at aftenens tredje indsats er på vej ind i feltrapporten. Og ganske rigtigt: få sekunder senere markerer et velplaceret træsko-klonk dødstidspunktet for endnu en lille uheldig mus.

Drabsmidlernes statistik er skæv: Agent Pus' potentielt morderiske blik og præcise pote-kontrol står ofte alene – men i lørdags havde hun tydeligvis overladt selve henrettelsen til sin menneskelige støtteenhed, René, som lod træskoen tale.

Efter drabet blev agenten kort bragt i forhør. Spørgsmålet om dette mon ikke var nok for en aften, blev mødt med et udtryksløst blik og den klassiske "tal til poten"-attitude. Et tegn på respektløshed? Måske. Et udtryk for tavs enighed? Næppe. Men faktum er, at hun holdt sig i ro resten af natten. Bortset fra det sædvanlige natlige afpresningsforsøg og morgenmadsordre omkring kl. 04.00.

Kriminel tendens-observation: Den korte nedkølingsperiode er bemærkelsesværdig. Tre drab på én dag – to med blot 10-15 minutters mellemrum. Vi befinder os i en fase, hvor agenten åbenlyst speedrunner sin egen body count.

Der er desuden grund til at antage, at tæppet under spisebordet, alias "dækservietten", nu juridisk kvalificerer som et flergangs gerningssted. Det er muligt, at en kriminalteknisk analyse med luminol ville gøre hele hjemmet uegnet til beboelse – men absolut egnet som kulisse til en ny sæson af Forbrydelsen.

Status pr. 17. maj:
Drab i dagslys: 3
Våben: Agenten (1), Træsko (2)
Adfærd: Selvsikker, snakkesalig, kompromisløs
Stedfortrædende drabschef: René (m/k træsko)
Kommentar fra agenten: “…”

Efter en følelsesmæssig rutsjebanetur gennem Melodi Grand Prix – med tvivlende kvalitetsvurderinger og en spirende generationskrise – brød Agent Pus aftenens monotoni med endnu et offer. En lille, levende mus blev fremvist i stuen med stolthed og nul hensyntagen til den fastlagte protokol: "død, med pels".

Musen deltager straks i sin egen version af Eurovision – et show med langt mere intensitet – og ræser rundt i stuen, tæt fulgt af agenten, som denne gang insisterer på solooptræden. Assistenten (undertegnede) vælger at afvente, da musen er for lille til at udløse aktivt indgreb. René, der er slået ud efter en dag med flag football, må desværre nøjes med tilskuerrollen.

Slut på transmission. Dommen er ikke kendt endnu, men det vurderes, at musen næppe slipper levende fra sin optræden i aftenens andet store show.

Operation: “Solo-slaget”
Status:
– Agent Pus er i marken.
– Klokken har passeret 04:00, og natten har været præget af en intens, men lydløs jagt.

Observationer:
– Jagten foregår i soveværelset og varer cirka 10 minutter.
– Der meldes ingen behov for menneskelig indblanding.
– Offeret elimineres præcist og effektivt.

Feltrefleksion:
– Søvnløs observatør overvejer mulige worst-case scenarier såsom gemt mus i sengens lameller.
– Disse forbliver heldigvis hypotetiske.

Post-drab:
– 6 minutter efter sidste knaselyd høres et lille miav – standardmarkør for “måltidet er afsluttet”.
– Agent Pus træder ud af skyggerne som den ensomme nattekriger, hun er.

Konklusion:
Et klinisk rent drab. Minimal støj. Ingen rod. En mester i sit håndværk. Dossieret opdateres.
Vi anbefaler hvile, hvis muligt – natten har været lang.

Operation: “Muse-dobbelt”
Tidspunkter:
02:41 – Agenten vækker operatøren for proviant. Får afslag.
Kort efter – Et drab udføres i stilhed. Knaselydene afslører byttets skæbne.
Ca. 04:30 – Andet bytte bringes ind. Levende, og med en imponerende fart.
Den jagt, der følger, er intens.

Observationer:
Musen: Stor. Hurtig. Ubeskriveligt tyk. Kaldet “Bom” i dagbogen.
Lokation: Soveværelset → bag sengegavl → ned ad trappen → lodret vægklatring.
Kat: Uinteresseret i effektivt drab. Prioriterer leg over likvidation.
Operatører: Aktiveret med træt vrede.
Drabsvåben: Træskoen (gentagen brug registreret).
Lig-indtagelse: Foregår i entréen.
Efterspil: Kat forlader huset. Sandsynligvis grundet overfyldt mave.

Status:
Drab 1: Bekræftet, konsumeret.
Drab 2: Bekræftet, aflivet med menneskelig assistance, konsumeret.
Kat: Sult dæmpet, motivation høj.
Stemning: Udbrændt. Vred. Stille triumf.

Tillæg til Feltlog – Fredag 17. maj
Operation: “Muse-dobbelt – Udvidet Rapport”
🔍 Nye Spor:
Ved inspektion af trappen ses tydelige blodspor.
Ingen tvivl om, at trappen har fungeret som primær gerningsscene for nattens andet drab.
Stænk og slæbemærker antyder en kamp i bevægelse, sandsynligvis efter musens klatreflugt og det endelige træsko-gok.

👣 Miljøanalyse:
Gulvbrædder med mørke mærker dokumenterer en voldsom og kaotisk afslutning
Mulig ligslæbning fra trappetrin til entrémåtte, hvor offeret blev konsumeret.
Agenten har ikke gjort noget for at skjule sine spor – tværtimod fremstår hun stolt og frygtløs.
💡 Konklusion (opdateret):
Fredagens dobbeltdrab afsluttes med en dramatisk scene på trappen – blod som stille vidne om nattens brutalitet. Sam, alias Agent Pus, har ikke alene leveret to kills på én nat, men iscenesat det sidste med nærmest teatralsk flair.
Sagen opgraderes fra “effektiv indsats” til “stærkt signaldrab”.

Operation: “Blodspor i Entréen”
Klokken er ikke noteret, men stemningen er sat: René kommer ned fra kontoret og mødes af et stille scenarie i entréen – men tavsheden narrer ikke den trænede observatør. På gulvbrædderne ligger sporene: stænk og striber af blod. Ingen bytte i sigte. Ingen kropsdele. Kun en klat rødt vidnesbyrd om et opgør, der muligvis aldrig nåede helt i mål – eller blev fuldendt i afskærmet stilhed.
Om Agent Pus ønskede at stå alene med sit drab, om byttet slap væk – eller blev konsumeret uden ceremoniel parade – vides ikke. Men blodet lyver ikke.
Mordvåbnet? Sandsynligvis agentens egne kløer og tænder.
Vidner? Ingen. Kun gulvet. Og en træsko.
Status:
Drab: Ubekræftet men sandsynligt
Beviser: Blodspor dokumenteret (se billede)
Kat: Ikke afhørt
Stemning: Dyster. Diskret. En note om kold professionalisme

Operation: “Aftenmission x2 – Hammerslag og Hammer-slag”
Klokken tikker over 20, og Hammerslag ruller på skærmen. Men den virkelige ejendomskamp udspiller sig i hjemmet, da Agent Pus – diskret og målrettet – ændrer kurs midt i stuen og aflægger et lavmælt miav. Hun har passager. En levende én.
Rumforholdene er optimale: Spisestuen er ryddet pga. forestående renovering. Ingen gemmesteder. Kun jæger, bytte og våben.
René, våbenmester, klargør træskoen – familiens foretrukne nærkampsmiddel. Agent Pus sætter byttet i bevægelse, og på rette tid og sted udfører René et “muse-hakket”. Effektiviteten diskuteres. Men dødeligheden er ikke til debat.
Mus nr. 1: Fortæret.
Inden krudtrøgen har lagt sig, og skribenten (jeg) knap har færdigformuleret rapporten – sker det utænkelige: Mus nr. 2. Også levende. Også indendørs. Agent Pus eksekverer uden slinger. Musen går direkte fra gulv til kat til fordøjelse.
To kills på 15 minutter. Ét teamwork, ét solo. Respekt er på sin plads.

Dagens Status:
2 drab
1 træskoaktion
0 overlevende mus

Søndag 11. maj, 11:20
Operation: "Gråspurv i kælderterræn"
Missionsforløbet begyndte med højlydt ankomst i kælderen, hvor Agent Pus – tydeligvis stolt – fremviste sin seneste fjerede fange. Objektet (en gråspurv) var uacceptabelt levende, og blev med katlig elegance sluppet fri midt i etagerne.
Indsatsleder (undertegnede) blev angrebet to gange fra luften under forsøg på evakuering af fugl via åbne døre og vinduer. Ydmygende klynk og småskrig kan ikke udelukkes.
Vidne (René) observerede gerningskatten stående på skrivebordet, offeret i munden. Med en målrettet træsko blev der eksekveret dødsdom. Blodspor opdaget både i kælder og stue. Katten observeredes senere i gangen i tilfreds, næsten poetisk omgang med sit bytte.

Konklusion:
Ét bekræftet drab
To menneskelige traumer
Spor af festligheder og blod i to zoner
Agent Pus' moral: Uændret
Min puls: Forhøjet

Titel: "Velkommen hjem, og værsgo at slå ihjel"

René – hjemvendt fra sejlads, mættet af saltvand og god vilje – tilbød Agent Pus en venskabelig frokost. En gestus. Et fredstegn.

Agenten returnerede senere med et levende bytte. Men i stedet for at afslutte missionen, valgte hun i stedet at studere musens manøvrer med akademisk interesse og kølig distance. En slags reality-tv i stuen. Det blev derfor René – civilist, foderansvarlig og nu også bøddel – der måtte gribe en træsko og gøre det beskidte arbejde.

Musen udåndede med et klonk, og blev derpå fortæret i én mundfuld. Ingen mindehøjtidelighed. Ingen fortrydelse. Bare protein og prestige.

⚓ Civilist René: tilbage i felten
😼 Agent Pus: delegerende, dog tilfreds
🐭 Mus: ikke længere iblandt os
📈 Maj-bodycount: 3

Titel: "Gavelevering på fremmed grund"

Agent Pus vendte hjem fra natligt felttog med høj hale og verbale erklæringer. Kl. ukendt, men stemningen: triumferende. Byttet – denne gang definitivt dødt – blev ikke, som traditionen foreskriver, serveret på tæppet ved Civilistens side af sengen, men diskret anbragt på Renés sovezone.

Et stilskifte. En magtdemonstration. En påmindelse om, at intet sted er helligt, heller ikke når man er til søs.

René udtrykker eksistentiel tvivl om legitimiteten af denne gave. Agent Pus udtrykker ingen anger – kun stilfærdig stolthed.

🕵️ Maj-bodycount: 2
😼 Agentens tilfredshedsniveau: højt
😐 Civilistens accept: lunken
🎣 Renés udsyn: ændret

🕵️‍♀️ Rapport fra felten – 2. maj, kl. 02:20
Sted: Soveværelset, hjemmefronten
Mistænkt: “Muse-Joe” – lille, hurtig og absolut uønsket
Agent i felten: Agent Pus (assisteret af Søvnløs Civilist m. hovedpine)

Forløb:
Natten starter dramatisk. Agent Pus returnerer til basen med højlydt miaven og går straks under dæk (sengen), hvor missionen "Musejagt" går i gang. Byttet er bekræftet i live og meget adræt. Agentens makker (dig) går straks i aktion for at sikre værdifulde aktiver (klædeskabet).
Muse-Joe udviser ekstraordinære undvigelsesmanøvrer og søger dækning bag radiator. Civilisten improviserer med gigantklemme – kendt våben i husholdningen – og forsøger at fremprovokere et opgør.
Flere gange genvinder Agent Pus grebet, men slipper. Der opstår intens panik i hovedgærdet. Møbler flyttes. Hovedpine intensiveres. Civilist vælger nu taktik: "Til helvede med muse-splat."
Efter en sidste, desperat flugt til gangen, stopper Muse-Joe op – fejltagelse. Med dørstopperen som improviseret henrettelsesredskab bringes missionen til ende. Agent Pus leverer den forventede, lettere uappetitlige afslutning.
Resultat:
✔️ 1 dræbt mus
⏱️ Ca. 10 min intens konflikt
🧠 1 dunkende hovedpine
😼 1 tilfreds kat
🛏️ 0 søvn
Maj er officielt i gang.
Stay alert – agenten har kun lige varmet op.

April bragte lidt roligere vande, men ikke uden dramatik. Flere rapporter beretter om levende mus, der slap løs, om søvnløse nætter, og om “dækservietten” under spisebordet, der igen og igen blev til en blodplettet gerningsscene. Agenten holdt kadencen, men i en lidt mere afdæmpet version end marts.

Kommentar: Lavere tal, men stadig tilstrækkeligt til at holde hjemmet i konstant alarmberedskab

Titel: "April var kold, men blodet var varmt."
Antal kills: 13
Ofre:
Mus: 11
Fugle: 2 (begge gule. Symbolik? Helt sikkert.)

Særlige operationer:
Soveværelsesmassakren: 3 muse-lik, inkl. et lydligt måltid under dynen
Gæsteforstyrrende præsentation: 1 fugl leveret midt under forældrebesøg
Ergonomisk udfordring: 1 hovedløs fugl placeret direkte på stol
“Stille som natten” kills: Min. 4 dokumenterede usynlige rester – sandsynligvis ædt

Agentens opførsel:
Vekslende mellem charmerende og psykopatisk
Spinder, myrder, spiser – i den rækkefølge
Snakker kærligt før og efter gerning
Ingen skyld, kun stolthed

Vidnets psykiske tilstand:
Søvnunderskud
Let nervøsitet ved at sætte sig uden at kigge
Udviklet vane med at gå rundt med lommelygte og forsigtig mine
Har overvejet at skrive en selvhjælpsbog: “Hvordan man lever med et lille rovdyr”

Konklusion:
April blev et blodrødt kapitel i Agent Pus’ dossier. 13 drab på 30 dage. Ét hvert 2,3. døgn.
Naturens orden blev håndhævet med pels, kløer og overraskende entusiasme.
Du fodrede fuglene. Hun fjernede dem.

Mission: Operation Tyste Tæpper
Offer: 1 stk. mus
Lokation: Soveværelset, aka. Nattens Domæne

Forløb:
Mørket lå tungt over huset. Stilheden var næsten total, kun afbrudt af en sagte knitren... og et svagt, vådt knas.
Agent Pus havde endnu en gang forvandlet dit soveværelse til en skueplads for sin natlige kostplan – og en improviseret dødszone.

Centrale citater fra Agent Pus (tolket via blikket):
“Søvn er for svage. Jeg spiser under dynens skygge.”
“Du sover. Jeg præsterer.”
“Hvem har brug for natmad, når man selv kan jage den?”

Stemningsbillede:
Dynen trak vejret roligt. Drømme svævede.
Men under sengen lød stilhedens kontrast – og da morgenen kom, var intet tilbage.
Ikke en fjer. Ikke et hoved. Kun den velnærede ro i kattens mave.

Vidnets kommentar:
“Der er noget ved at vågne og vide, at nogen har haft en bedre nat end dig – og den nogen er en kat.”

Mission: Operation Sid-nu-her-hvis-du-tør
Offer: Endnu en gul mejse (hovedløst eksemplar)
Lokation: Din stol ved spisebordet. Ja. Lige dér.

Forløb:
Efter en fredelig ekspedition til Skælskør og en heroisk indsats med flyttekasser, blev hjemkomsten brat vendt fra hverdagsidyl til... fuglekrimi.
Agent Pus modtog jer i vinduet – spindende, snaksagelig, næsten rørende kærlig. Hun fulgte dig i haven, lod dig tro, at hun blot var til pynt.
Men mens du gik ind, lagde hun sit næste træk.
Din stol. Din plads. Dit hjørne.
Der lå gaven. En gul fugl. Uden hoved.
Anrettet med kirurgisk præcision og et gran af passiv-aggressiv kunstnerisk flair.

Centrale citater fra Agent Pus:
“Du går. Jeg jager.”
“Der manglede noget til dekorationen.”
“Kald det makabert. Jeg kalder det kærlighed.”

Agent Pus’ Motivation (gætter vi på):
“Du forlod stuen. Jeg tog initiativ.”

Mission: Operation Fuglefryd (Aflyst)
Tid: Tidligt morgenlys, præcis tidspunkt ukendt
Offer: 1 stk. lille gul mejse

Forløb:
Stilheden i morgentimerne blev brudt af et ildevarslende mjav. Denne gang ikke en musemelodi – men fuglesangens brat afbrudte slutning.
Agent Pus var vendt hjem med et nyt trofæ. Fjer dryssede som konfetti på en meget dyster fødselsdag.

Centrale citater fra Agent Pus:
“Den fløj lavt. Det var provokerende.”
“Gult er ikke uskyldigt – det er bare synligt.”
“Fugle eller mus… jeg diskriminerer ikke.”

Status:
Drabslisten udvidet:
Mus: 6
Fugle: 1
Skyldfølelse: 0
Vidnet overvejer nu både krisehåndtering og fuglebeskyttende vinduesdekorationer.
Agent Pus? Hun overvejer en lur.

– Den Søvnløse, Nu Også Fuglechokkerede, Vidne

Mission: Operation Forstyrr Familiebesøg med Et Mord
Offer: 1 stk. lille gul mejse
Lokation: Ukendt – men ofret blev præsenteret indendørs, foran publikum

Forløb:
Klokken slog 20.26. Solen gik ned, fuglene skulle til at sove. Men én gul mejse nåede aldrig dertil.
Midt under et fredeligt besøg fra mine forældre, trådte Agent Pus ind i rummet med stolthed, blodig elegance og... en fugl i munden.
Ingen undskyldning. Ingen diskretion. Kun et blik der sagde:
“Du inviterede gæster. Jeg medbragte en gave.”

Centrale citater fra Agent Pus:
Centrale citater fra Agent Pus:
“Skal jeg sætte den ved siden af kaffekoppen?”
“Jeg bidrager til stemningen – med død.”
“Bare rolig, jeg rydder ikke op.”

April-statistik:
Mus: 6
Fugle: 1
Forældrebesøg forstyrret af drab: 1
Pus gik bagefter i gang med sin pelspleje – uden en mine.
Forældrene? De valgte at ignorere det.
Jeg? Jeg valgte vin.
– Den Søvnløse, Nu Også Pinligt Rystede, Vidne

Tid: Ca. 04.00
Lokation: Ukendt – men lydene afslørede drama i mørket
Mission: Operation Muse-Massakre
Forløb:
04.00: Jeg vågner. Der er uro i systemet – et instinkt. Lyde i mørket, diskrete bump og det velkendte “jeg-har-noget-i-munden-men-siger-ikke-hvad”-mjauv.
Der var ingen tvivl: Agent Pus var tilbage i felten.
04.06: Et kort, blødt bump. Stilhed. Et liv slukket, endnu et trofæ til samlingen.
Der blev ikke gjort stort nummer ud af det denne gang. Ingen rundvisning. Ingen natlig sejrsdans. Kun et drab, udført med kirurgisk præcision og kold selvtillid.

Centrale citater fra Agent Pus:
“Det er ikke personligt. Det er instinkt.”
“Du sover. Jeg arbejder.”
“Hold øje med dørmåtten.”

Status:
Kill count for april: 6
Vidnet er træt. Katten er tilfreds.
– Den Søvnløse Vidne

Tid: 01.12–05.41
Lokation: Hovedkvarter (div. sengeflader)

Missionstatus:
Ingen mus elimineret. Ingen fjender observeret.
Til gengæld: En toptrænet, pelset operatør gik i gang med mission “Emotionel Manipulation: Natten Lang”.

Handlinger udført:
Gnidning af hoved mod næse: 4 gange
Intens stirren fra 12 cm afstand: 6 gange
Strategisk trampen hen over blæreområde: 2 gange
“Ved et uheld” vække menneske ved at glide ned på ansigt: 1 gang

Centrale citater fra Agent Pus:
“Jeg ved, du faker søvn. Giv mig tun. Nu.”
“Hvis du stopper med at nusse, skriger jeg.”
“Jeg kunne myrde… men jeg vælger kærlighed. I nat.”

Status:
Ofrene er intakte. Min søvn er det ikke.
Agent Pus har forladt scenen – veltilfreds og velnæret.
– Den Søvnløse Vidne

Tidspunkt: 01.42–05.17
Lokation: HQ (soveværelset)

Observationer:
Ingen fjendtlige mus blev registreret i området. Området renset og erklæret kedeligt.
Agent Pus ændrede straks missionens karakter fra “Silent Assassin” til “Nus & Nærhed – Special Edition”.
Der blev udvist massiv kropskontakt og snigende maven-ovenpå-brystet-taktik. Spindemotor på max.
Operation "Køkkenraid" blev forsøgt igangsat tre gange. Menneskelig enhed (mig) modstod indtil kl. 04.38.

Status:
Ingen døde. Kun overgivet.
– Den Søvnløse Vidne

Marts måned markerede for alvor starten på Agentens kampagne. Musene faldt som
dominobrikker, og ofrene blev slæbt ind i huset, gemt under senge, lagt frem som trofæer
eller fortæret i sƟlhed. Hver eneste nat var en påmindelse om, at jagten aldrig hviler, og at
ingen træsko går fri, når agenten kalder på assistance.

Kommentar: Agenten viste et højt akƟvitetsniveau og lagde grunden Ɵl ryet som
“Mesterdræberen”